Min musiksmag ligger nogenlunde der, hvor jeg lagde den, da jeg var ung.

På Facebook kører igen en af disse ting med at “læg 5 billeder på” og denne gang var det så musikalbums

Jeg deltager ikke på Facebook. Det orker jeg ikke. Men jeg kom til at tænke på, hvilke LP/CDér, der har betydet noget for mig.

- fra DR.dk
– fra DR.dk

Jeg har lagt mærke til, at min musiksmag ligger nogenlunde der, hvor jeg lagde den, da jeg var ung. Jeg følger stadig “stjernerne” fra dengang men forsøger dog at følge lidt med. Men der er også musik som jeg har opgivet helt og aldeles..

Det er primært jazz som jeg trods ihærdige forsøg bare ikke forstår og ikke synes om. Jazz er ikke bare jazz ligesom rock ikke bare er rock men har har ikke fundet en jazz stil, jeg bryder mig om.

Jeg er ikke på det hold, som mener at tidligere tiders musikere var meget dygtigere og kunne håndværket. Det er mange som virkelig kan spille og synge og så er fx den udskældt synthesizer et musikinstrument i sin egen ret og ikke bare en klon af et andet instrument.

 

De 10 lp/cdér, der har haft betydning for mig:

 

SAGA – Saga

I min barndomsgade boede Søren, som var et par år ældre en mig. Han spillede SAGA for mig og det blev til stor kærlighed og en del koncerter med dem.

 

Talking Heads – Speaking in Tongues

Det var også Søren som spillede “Burning Down the House”. Fantastisk. Det holdt ved og jeg har siden fulgt David Byrne – nogle gang på lang afstand og andre gange lidt tættere på.

Roxy Music – Flesh + Blood

Præcis hvad der satte mig igang med Roxy Music husker jeg ikke men jeg husker den var sangen “Oh yeah” fra LPén “Flesh + Blood” fra 1980. Det er 40 år siden !. Siden da har jeg fulgt dem og Bryan Ferry og det er blevet til koncerter med dem begge.

 

U2 – Actung Baby

På EFG fik jeg en god ven, der introducerede mig for en del musik. Bla. til U2 som i 1984, da vi gik på EFG sammen, udgav “The Unforgettable Fire” og fik et hit med “Pride”.  De efterfølgende LPér “The Joshua Tree” og “Rattle and Hum” (som også var en koncertfilm) var supergode men “Actung Baby” var og er et genialt mesterværk ! Husker stadig deres Zooropa Tour og deres koncert på Gentofte Stadion. McPhisto (en karakter Bono lavede og laver stadig) ringede til Uffe Ellemann…

 

 

 

The Smithts – Hatful of Hollow

– utallige gange har jeg skrålet med på Morrissey teatralske, krukkede, depressive sange om fx “Heaven Knows I’m Miserable Now”. Dels synes jeg teksterne var sjove og dels syntes jeg ikke altid livet som 18 årig var skideskægt…

 

Gangway – Sitting in the Park

I 80erne hørte jeg stor set ikke dansk musik. Det var en forfærdelig lyd og det hele virkede provinsielt. Men ikke Gangway. Dem har jeg også oplevet live et par gange…

 

Simple Minds – New Gold Dream

Den skive har jeg hørt SÅ mange gange. En mesterværk fra Skotland, hvor mange af sangere stadig holder ! “Hunter and The Hunted” med Herbie Hancock på keys er vindunderlig !

 

The The – Mind Bomb

I 1986 udgang The The (Matt Johnson) LPén “Infected” med en række kritiske sange fulgt op med videoer af høj, høj kvalitet. I 1989 udgav han LPén “Mind Bomb” – og det var det, den var for mig. Med Johnny Marr fra The Smiths på guitar fik de lavet en superb skive og jeg havde glæden at se og høre dem i Saga.

 

Martin Hall – Relief

I 1985 så jeg i fjersynet en udsendelse hvor Martin Hall var med og de spillede nummeret “Resonance”. Det blev til en fascination og en interesse for filosofi.

 

Pet Shop Boys

Det startede med “West End Girls” in 1984. Den kørte ofte på MTV… PSB, som jeg har oplevet til koncert et par gange, er et bevis på at pop kan være intelligent.

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar