Mit Omega Genéve ur blev 50 år – 20 år med mig som ejer

Omega Genéve fra 1969

Jeg husker uret omkring min fars håndled og har ikke tal på de mange gange han fortalte mig at “Omega laver verdens bedste ure”.

For et par år siden havde jeg uret til service – rens og justering – og af urværkets nummer ses det, at det er fra 1969. Min far fik uret af min mor da han fyldte 40 år i 1971.

Så det er et ur med en personlig historie og jeg værdsætter det meget. Ikke kun på grund af historien; jeg synes det er et flot, elegant ur og jeg er vild med håndværket og det at uret hver dag skal trækkes op.

Nogle har spurgt mig om ikke det er irriterende at det skal trækkes op ? Nej, det er blevet et ritual. Det er unaturligt når noget bare blive ved med at gå og jeg skal også trække mig selv op fra tid til anden.

Før havde jeg set Omega Seamaster 300m men i 2009 fik jeg konstateret sclerose og uret føltes tungt på min arm. Jeg var vældig glad for det og glædede mig over det hver gang jeg så på det og det var flere gange om dagen.

Men jeg solgte det og begyndte derfor at gå med Omega Genéve uret fra 1969.

Min Seamaster var med quartz urværk (det findes i mange udgaver) og meget præcist. Det er mit Genéve fra 1969, der skal trækkes op hver dag, ikke…men det gør ikke noget. Sjældent har jeg brug for at kende klokken 100% og hvis jeg har, kigger jeg på min smartphone.

Jeg husker de digitale Casio ure. De var helt præcise og kunne en masse: stopur, nedtælling, x antal tidszoner og nogle havde endda indbygget lommeregner…føj. Det bryder jeg mig ikke om. Som barn var det sjovt at sige klokken er 21:31.51 når adspurgt. Det er det ikke mere.

Det må gerne gå lidt mindre præcist. Men jeg kommer aldrig for sent. Jeg kan ikke lide at komme for sent. Og jeg kan ikke lide at vente på andre.

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar