Motorcykel stjålet

Jeg fik jo sidste år kørekort til motorcykel, hvilket kostede mig blod, sved og tårer. Jeg har haft forskellige motorcykler, da jeg åbenbart ikke helt har kunne finde ud af hvad jeg kunne lide at køre på. Nu havde jeg jo så endelig fundet en som jeg føler mig tryg på, og virkelig godt kunne lide. Den har stået i værkstedet i noget tid, fordi vi har lavet en hel masse på den. Der er brugt mange timer, og også penge.

Så bliver den endelig super fin og klar, og jeg kan køre den hjem til hvor vi bor.

Den samme nat bliver den stjålet…. Vågner til en besked næste morgen, hvor politiet spørger om jeg har lånt min mc ud, eller om den er blevet stjålet. Jeg går ud og kigger, og den står der ikke!!!!!!!

Politiet har set en gammel kending af dem, køre rundt på den… Jeg har ingen kasko, så den måtte findes..

4 dage senere har politiet fundet den, det må jeg sige, det er virkelig effektivt.. Tak til vores politi:)

Men men men, den kære cykel er pænt skadet. En forhandler som laver et overslag over hvad det vil koste at lave den, siger den er totalskadet, og det ville koste ca 34.000 kr at lave den. Altså noget mere end den er værd…

Ej hvor er det surt… Een ting er at jeg har mistet en masse penge, og den glæde jeg ville have haft er taget fra mig… Jeg har ingen kasko, dermed intet der dækker. Tyveknægten er jagtet vildt i forvejen, så ham får jeg ingen penge af.. Den anden ting er, og det som virkelig påvirker mig, at et andet menneske kan finde på at gøre det… Jeg synes selv jeg er ret ordentlig, så det at et andet menneske på ingen måde er ordentlig, og påfører mig (smerte) på den måde, det gør mig virkelig ked af det… Medmenneskelighed, næstekærlighed og empati…. Ævvv……

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar