Når mennesker mødes

Karin-og-Flora

Hvorfor elsker jeg at tage 12 danskere mellem 55 og 81 år med til Mozambique?

Der er mange gode grunde. Og lige nu har jeg for travlt til at sætte mig ned at nævne dem alle. Jeg vil blot nævne den vigtigste:

Mennesker mødes.

Både møder vi hinanden i gruppen – men endnu bedre mødes danskere og mozambiquere. Når de laver noget sammen, bliver et fælles sprog ikke helt så vigtigt. De får alligevel en forståelse, et fællesskab – og til sidst en samhørighed, der forslår.

Så gør det ikke, så meget, at jeg bruger alle mine kræfter og al min energi på at få programmet til at køre. For jeg får lov til at være vidne til disse magiske møder mellem mennesker.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar