Nu forstår jeg, hvad folk mener, når de snakker om midtvejskrise.

Jeg forstår nu, et af de elementer som en midtvejskrise er for nogen. Det er kun et lille smugkig, jeg har fået, men ikke desto mindre et værdigfuldt et, synes jeg.

Jeg har set masser af midtvejskriser. Jeg har haft fodboldkammerater, der pludselig skulle vise hele verden, at de igen var unge og friske mænd. Jeg har set, hvordan det har ødelagt familier og eksistensgrundlag hos folk. Jeg har set midtvejskriserne på dansegulvene med en flad fadøl i hånden.

Mai Britt og jeg har haft 4 dage uden børn. Det er helt mærkeligt at prøve det. Det er ikke fordi, vi har kunne tage i biffen hver aften, og gå ud og spise 12 retters for at fejre tosomheden. Jeg har haft ferie, mens Mai Britt har knoklet med sin skole. Aftenerne er pludselig lange, når rytmen med at putte børn ikke skal klares. Tv´et er kedeligt at kigge på, og det er begrænset, hvad jeg kan tage mig til, når jeg nægter at arbejde i min ferie.

Så er det jo, jeg ikke kan lade være med at tænke. Hvad når børnene en dag er store nok, til at klare sig selv, og aftenerne pludselig bliver ustruktureret og lange endnu en gang? Hvem er man så? Hvad skal man tage sig til? Jeg kan da sagtens forstå, at folk ville kunne føle sig som en anden, end dem de troede de var. Eller måske at skulle have brug for at finde ud af hvem de er midt i det nye liv.

Jeg er ikke nervøs for, jeg skal gå hen og blive en kliche af en midtvejskrise. Men nu har jeg da fået en lille forståelse for, hvorfor nogen bliver det.

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar