Nyt køkken om 3-4 uger

Endelig kom dagen hvor håndværkerne gik i gang og vi kan glæder os til et nyt køkken står klart om 3-4 uger.

Det har taget lang tid at komme frem til en beslutning – af alle mulige årsager – og nu glæder vi os vildt til, at det er klart.

Men som i alle eventyr skal man først igennem så grueligt meget 🙂 Vi har intet køkken eller mulighed for at lave varm mad i hele perioden og opvask foregår på toilettet. Det er sådan det er og vi overlever.

Det er sjovt at se rummet nu det er helt strippet for alt. En tom skal. Også sjovt at se sporene fra tidligere renoveringer, Hvordan der er klippet en tå og hugget en hæl. Fx har lejligheden for mange år siden haft el-varme men al det elektriske er her stadig så der har skulle ryddet en del op vi eltavlen – og det er faktisk rart at få luget ud.

Jeg glæder mig meget til at det nye køkken er klart og mærkeligt nok tænker jeg allerede på noget af det mad jeg skal lave og nye opskrifter jeg skal i gang med. Det bliver SÅ godt !

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar