Noget om kærlighed og lidt om havregrød

havregrød med mere

Min mand er sød, tålmodig, altid rar og næsten altid blid. Jeg elsker ham. Han er bananen eller papajaen.

Jeg er mere skrap – og med små sten, man kan skære sig på, hvis man kommer til at bide i dem. Jeg er den syrlige passionsfrugt*. Utroligt nok elsker han også mig. Og utroligt nok gider han skære frugt til vores havregrød morgen efter morgen.

Kurt har været min eneste ene i snart 23 år. Med MS indenfor i godt 17 af dem. Det har jo ikke altid været lige nemt, vel. Men hold da op, hvor er vi i det store hele en god sammensætning. Det er kærlighed på trods af mange skarpe sten – og rigtig meget havregrød.

💛 💛

*Eller appelsinen – hvem er ellers den? Hold da op, hvor er jeg langt ude i et mystisk billede. Jeg er på kanten af at være for træt til dette skriveri.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar