Lykken er at være moster

ny niece

En smuk og dejlig – og temmelig buttet ny niece er kommet ind i mit liv.

På billedet er hun 6 timer gammel, og jeg elskede hende allerede langt ind i hjertet. Men skal jeg være helt ærlig… Jeg er så meget mere glad for hendes to storebrødre, som jeg kan tale med, spille spil og lægge puslespil sammen med!

Lillepigen valgte at blive født fem dage over tid – som var lige præcis den dag, jeg for længe siden havde planlagt at sove hjemme ved hendes familie – min yngste søsters.

Dagen startede ud med, at jeg stod overmåde tidligt op for at tage den mørke og våde tur til Messecenter Herning, hvor det efterhånden er en tradition, at jeg hjælper en god veninde på Formland. Ved en 14-tiden kunne min krop ikke hænge sammen mere, og jeg tog hjem i min søsters hus, hvor jeg smed benene op en kort stund, mens jeg nød min kaffe og planlagde indkøb til den nemmeste aftensmad, jeg kunne komme i tanke om. Derefter kørte jeg i Rema og så ud at hente de to storebrødre i hver deres børnehave.

Stemningen var høj, for de vidste begge, at mor og far var taget på sygehuset. Forventningerne til en lillesøster var store!

Da vi kom hjem, spillede vi Vildkatten, og derefter havde jeg håbet, at drengene kunne lege videre, mens jeg lavede mad. Men nej! Alle ville være med til at lave mad – og med Guds hjælp klarede vi også det, uden at nogen slog hinanden helt ned! Det kunne heldigvis tage MEGET lang tid at skylle rød peber…

Maden var næsten færdig, da mor og far og lillesøster kom hjem.

Og jeg var lykkelig for, at jeg fik lov at være en hjælp – både at jeg var der – i Danmark – på rette tid – og at jeg fik energien til at klare skærene. Ja, mange ville sikkert synes, at det var en snild sag, men for os, der lever med MS, er det ikke en selvfølge, at vi har kræfterne til at være der, når vi gerne vil.

Lykken er, når det lykkes.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar