Mit sociale gen slår sklerosetrætheden

med hansens

Spørg ikke, hvad denne leg gik ud på. Jeg ved det ikke, men det var sjovt!

Jeg har nydt i fulde drag at holde en uges ferie sammen med vores gode venner. Herhjemme tilbage i Mozambique har vi badet, spillet, danset, leget, spist, slappet af og sovet længe. Og på trods af den megen søvn faldt jeg de fleste aftener helt sammen, når det blev aften.

Jeg går ellers ikke rundt og føler mig meget ramt af sklerosetræthed, men engang imellem bryder den ud. Og da jeg den første aften drattede om på sofaen med de tungeste lemmer og øjenlåg blev jeg rigtig bekymret for, at jeg ville skulle kæmpe mod trætheden hele ugen.

Men heldigvis giver det mig ekstra energi og kræfter i nuet at være i godt selskab, så jeg kunne undertrykke den ellers så gennemsyrende tunghed i kroppen. Den har til gengæld krævet frit lejde i dag, men det er også okay. Jeg forsøger at nyde min slapper.

Min lyst til at være sammen med mennesker og til at lege slår alt – og for det meste også sklerosetrætheden. Sådan har det ikke altid været. Men åh, hvor jeg håber, det for altid må blive ved.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar