Tale

Nu har jeg holdt en del taler i de sidste par år. Her vil jeg dele en med jer, som jeg holdte til mit arbejdes sommerfest. Jeg har valgt at indsætte X i stedet for min arbejdsplads navn, samt dem jeg omtaler.

 

Kære kollegaer!

Velkommen til dette års sommerfest.

X og jeg har knoklet hårdt på kort tid for at få dette til at blive en god fest for jer.

Tak til alle der har bidraget med at hente ting, bringe ting, tilbyde deres hjælp, lavet salater og alt muligt andet. Det er vi meget glade for!

I en tid, hvor verdens mest magtfulde mand prædiker forudsigelser og trusler over twitter, og hvor vi ikke kan differentiere imellem fakenews og fakta er det vigtigt vi står sammen. Sammen som borgere, som mennesker og som kollegaer. I en tid, hvor relationer er båret af vilje og udholdenhed. Ja, nogen gange tænker jeg overhovedet om det er af lyst. Det er nemmere at begrave sig i sin hule, tage dating appen og leve sit romantiske liv, uden at egentlig forholde sig til et andet menneske. Hvor det at mødes med andre mennesker pludselig kan blive en belastning. For her kommer underholdingen ikke af sig selv. Her skal man investere. Mødet mellem andre kræver man skal tage stilling, se folk i øjnene, og man giver noget af sig selv.

Vi lever i et land, hvor arbejdet er blevet flydende. Den afdøde sociolog Zigmund Baumann, som mange sikkert har stiftet bekendtskab med, kalder vores livsform den flydende modernitet. En livsform, hvor det at skifte job og relationer er nemmere end at holde fast.

Hvis folkeskolen skal holdes i live og leve det liv den fortjener skal vi holde ved. Relationerne skal dyrkes, vi skal samles om noget, vi skal være en del af et fællesskab, og fællesskab er truet mere end nogensinde. Men i en verden, hvor det er på mode at være uenig i alt, at skulle diskutere alt, og hvor vi mangler rollemodeller for fællesskabet, hvor skal man så kigge hen. Man skal kigge hen mod X. I kender ham alle sammen. Han kigger dig i øjene hver dag og hilser god morgen. Han kunne aldrig finde på at lade være. Han kommer med utallige dårlige jokes, men du går altid fra ham med et smil på læben. Hvis man spøger X om hjælp, hjælper han. Han spørger dig sikkert, er der mere jeg kan hjælpe med, uden at tænke, hvad får jeg ud af det. Jeg tror X får mere ud af det end dem han hjælper. Måske uden af vide det. Jeg tror som ny ansat på denne skole, det ved jeg i hvertfald, at navne på så mange mennesker kan tage lang tid at lære. Xs navn, det kender vi alle. Nyansat eller en gammel rotte, så kender man X. X han er et samlingspunkt, uden han eller vi ved det – han er den rollemodel, vi alle har brug for i vores liv. Når jeg bliver stor, vil jeg være X. X er mit idol.

Lad os alle skåle for X, og jeg ønsker jer alle en fantastisk fest og god sommerferie Skål!

 

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar