15år

Okay, efterfulgt af min blog om min ældste søn, kommer der lige en her om min søn på 15år. Ham har jeg også skrevet om tidligere.

Han blev ligesom sin storebror sendt på efterskolen, i håbet om at hans liv ville tage en positiv drejning. Det har det ikke gjort. Ingen sød kæreste, er ikke stoppet med at ryge hash, har kun en retning i livet, og det er at have det så sjovt som muligt. Hvilket ifølge ham, vil sige fest og ballade, og gøre alt det man ikke må. Hmm.. Det er f….. hårdt. Specielt når jeg ikke har hans far jeg kan læne mig op af, og hente lidt støtte. Han har en anden far end den ældste af mine drenge. Og ham jeg skriver om nu, har valgt ikke at ville se sin far. Det har han ikke gjort i 16mdr nu.

Han har en god kontakt til en fra SSP, som han jævnligt snakker med, derudover er han kommet i noget ambulant misbrugsbehandling. Jeg håber at han vælger en anden vej, og ikke fortsætter på denne måde. For jeg kan se hvor store konsekvenser det har for ham.

Corona har bestemt også gjort det meget værre, han er hjemme hele tiden, har ingen struktur og ingen rytme på sine dage. Som i slet ikke. Kan ikke passe online undervisning og lave sine lektier. Han har mistet den lille smule motivation han havde. Han vil bare gerne tilbage til efterskolen.

Han har indset at han bliver nødt til at tage 10 klasse også. Han har fundet en anden efterskole han gerne vil gå på, så jeg krydser alt hvad jeg kan, for at han “vågner” lidt op..

En kærlig og støttende tanke til Jer derude som har teenagere som ikke trives<3

Camilla

Jeg hedder Camilla og jeg er 39 år. Jeg bor i Esbjerg med mine drenge på 9 og 15 år. Min ældste søn på 21 år bor i Århus med sin kæreste. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derudover selvstændig psykoterapeut. Jeg fik konstateret attakvis sclerose for 6 år siden, og jeg har fundet min identitet i det. Jeg håber at mine blogs kan inspirere andre og på den måde være en hjælp.

Skriv kommentar