2021-Et nyt år

Nu siger kalenderen så 2021.. Hmm ja hvad skal jeg næsten sige til det.

Traditionen for mig har altid været, at snakke med mine nærmeste om året der er gået. Tage et lille tilbageblik. Samt kigge frem mod det nye år, hvad kommer det mon til at bringe. Det ved jeg godt man ikke helt selv er herre over, der kan jo ske nogle uforudsete ting som man ikke selv har kontrol over. Men man kan gøre rigtig meget selv. Og man kan have drømme, visioner og ønsker. Det har jeg også. Altså drømme..

Derudover håber jeg virkelig at Corona ikke længere skal begrænse mig, bestemme hvad jeg må og vigtigst af alt hvad jeg ikke må. Det er godt nok frustrerende, det er helt sikkert ikke nogen der er uenig med mig i.

Jeg føler mig fanget, låst fast, indskrænket, uden kontrol, ingen råderum, og uden den store kontakt til andre mennesker. Puha, det får langsigtede konsekvenser for vores samfund. Jeg tror at psykiatrien bliver lagt ned. Jeg tror slet ikke Danmark har kapacitet til at rumme alle de henvendelser, indlæggelser osv som jeg tror kommer til at præge DK de næste par år. Men vi må se, det kan også være jeg tager fejl.

Jeg mærker i hvert fald isolationen på egen krop, og hvis man så i forvejen er lidt sårbar, har tendens til depression og angst, ja tak så hjælper det her da i hvert fald ikke.

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar