Bobbleplast!!!!

Okay nu læste jeg lige min tidligere blog igennem, og kan se at jeg skriver, at jeg ikke synes jeg pakker mine børn ind i bobbleplast… Hmm..

Det gør jeg måske nok lidt alligevel, i hvert fald har jeg gjort. Ikke på den måde at jeg er bange for at de skal slå sig, og de må må flere ting end deres far synes de må. Ex cykle selv hjem fra skole.

Den yngste, som er 8 år er uden tvivl blevet passet lidt ekstra på end de andre, og når jeg skriver passet på, er det jo ikke at passe på. Jeg har i mange henseender gjort ham en bjørnetjeneste, og ikke troet på at han kunne selv. Jeg var afhængig af, at han var afhængig af mig. Dette helt sikkert fordi han kom til verden kort tid efter Lucia, min lille pige som jeg mistede.

Ingen måtte holde ham, passe ham, give ham mad og tøj på osv. Han måtte for alt i verden ikke græde..

Og hvad har det så gjort ved ham den dag i dag? Det fortæller jeg om i næste blog:)

Ha det godt derude..

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar