Bureaukrati og mildheden

kopibutik

Note to self. Lad ikke din frustration gå ud over den første, du møder! Lad ikke din frustration gå ud over nogen som helst!

 

Nå, hvordan gik det så med den mildhed?

Jeg var igen et smut forbi immigrationskontoret. De kan så godt lide at se folk mange gange dér, tror jeg. Og de elsker papir. Meget papir – og mange stempler. Før i tiden var bureaukrati et neutralt og gråt ord i mit ordforråd. Nu ved jeg, hvad bureaukrati er. Jeg lugter bureaukrati. Jeg mærker den ind i mine knogler.

Nå, men denne gang lykkedes det mig at holde min pæne facade, så længe jeg var derinde. Men jeg var blevet så frustreret af deres bureaukratiske tåbeligheder, at jeg kom til at tale meget lidt mildt til Gina, vores skoleleder, da jeg ringede for at få hende til at sende mig et billede af endnu et meget vigtigt dokument.

Jah, det gik så lige ud over hende! Heldigvis har hun lært at sige os imod – også på trods af vores hvidlige hudfarve… Hun spurgte mig pænt, hvad hun havde gjort mig, siden jeg tog mig ret til at tale til hende på denne måde.

Hvor er det ikke rart at blive konfronteret med sit eget monster. Jeg lagde mig fladt ned, gav hende en lang og uforbeholden undskyldning og takkede for, at hun satte mig på plads.

Og så blev det alligevel en fin dag.

I et stempel- og papirelskende udviklingsland findes der heldigvis iværksættertyper, der ser businessmuligheder i papirduplikation. I nærheden af ethvert offentligt kontor finder man en kopibutik med diverse forbindelsesmuligheder. Der gik jeg hen og nød dagens effektivitet. Gina sendte mig et billede af det vigtige dokument med WhatsApp, jeg sendte billedet til kopifyrens smartphone med bluetooth, han sendte da billedet med et USB-kabel til sin computer og lagde det ind i en Word-fil, som han sendte til printeren med et andet kabel. Printeren sendte mig fluks et papir ud, som jeg på gåben bragte tilbage til immigrationskontoret. Og de godtog det minsandten.

Jeg tror, at det symptom af MS, som jeg er mest ked af, er den eksplosive påvirkning på mit i forvejen lidt iltre temperament. Jeg har valgt, at det ikke må være en undskyldning, så jeg kæmper dagligt for ikke at lade mig frustrere, men tælle til ti, sige pyt og hente mine milde sider frem. Og jeg tror, at bureaukratiske mozambiquiske kontorer kun er en fin udfordring i denne kamp. Jeg har adgang til mange små øvelser i at klare lugten af bureaukrati.

Jeg skal nok nå den mildhed.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar