Den største smerte i mit liv – 13

Hvad nu!!!! Nu står jeg for første gang med min lille datter, uden hun er tilkoblet slanger, medicin osv. Men nu lever hun ikke mere. Jeg græder helt forfærdeligt, det er så tragisk. Tænk at skulle dette igennem, tænk at hun skulle dette igennem.

Vi ligger med hende i sengen et stykke tid, har ingen tidsfornemmelse, så ved ikke hvor lang tid. Men sikke fredsfyldt det er, her blev pludselig så stille. Ingen panik inde på stuen, ingen andre tilstede end os 3. Ingen lyde fra maskiner, medicin, måling af værdier osv. Meget stille og roligt.

Vi skal have hende med hjem, så vi får givet hende tøj på, pakker vores ting sammen, og skal nu forlade dette “trygge” værelse, dette sygehus, sygeplejersker og læger. Vi skal ud i den “virkelige” verden. Det føles som om, at vi har været i dette værelse i 100 år, det føles som om alt har stået fuldstændig stille.

Da jeg går ud af sygehusets døre, med min lille datter i armene, undrer det mig, at bilerne kører, der går mennesker på gaden som smiler, alt ser ud som om intet er hændt.

Jeg tænker meget over dette, og i dag ved jeg, at det er mig der er forandret. Jeg vil for altid være forandret, der er sket noget med mig, noget som er svært at beskrive og forklare. Jeg har et dybt savn til min lille pige, jeg har mistet en del af mig selv. Jeg føler mig ikke længere som et helt menneske, jeg er blevet frarøvet noget. Nogen har taget noget fra mig. Sådan har jeg det i lang tid, i hvert fald det første år efter hendes død. Det er forfærdeligt.

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar