Den største smerte i mit liv -7

Vi har meget svært ved at rumme hinanden, jeg går hurtigt ind i rollen som den der skal passe på ham. Jeg er i chok, og reagerer ikke rigtigt. Han græder som pisket, vandrer frem og tilbage og ved slet ikke hvor han skal gøre af sig selv. Jeg er meget fokuseret på, at skulle være der for ham. Det er ligesom mit fokus. Det er helt naturligt for mig, at falde ind i denne rolle. Det giver mig mening, og giver mig en betydning.

Nu skal vi have planlagt det hele, hvad skal der ske, hvordan vil vi gøre det, hvem skal inddrages osv osv.

Jeg tænker meget på vores drenge, som ved at vi er på sygehuset, og at lillesøster ikke har det godt. Jeg har sådan brug for, at have dem ved mig. Jeg kan ikke beskrive hvilken smerte jeg føler, ved tanken om at skulle fortælle dem, at lillesøster er så syg, at hun vil dø. Åhhh det gør så ondt, men jeg kan ikke undgå det, det skal ske. Jeg har også brug for, at være ærlig overfor dem, vil ikke skjule noget. De skal være med i processen.

Så vi får min mands søster, til at komme over med dem. Vi har fået en fin lille lejlighed, hvor vi kan være med drengene, og samtidig være tæt på vores datter.

De kan tydeligt se at vi er kede af det, og jeg begynder at græde i det øjeblik de ankommer til sygehuset. Åhh altså, hvor ville jeg ønske jeg kunne forskåne dem for dette. Den yngste er på det tidspunkt 5år, og den ældste er 10år.

Vi sætter os ned med dem, og fortæller dem at lillesøster er meget syg, og at hun ikke kan overleve. Føj føj føj, de bryder sammen, kan ikke forstå det.. Men hvordan skulle de dog også kunne det, jeg forstår ingenting, virkelig ingenting. Det hele er så vanvittig surrealistisk. Det er som om det ikke er rigtigt…

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar