Den største smerte i mit liv – 8

Nu var vi alle samlet på sygehuset, sammen med lillesøster, som vi alle havde glædet os sådan til, skulle være en del af vores liv. Jeg synes det er meget svært, at skulle være en mor for dem, være mor for vores datter, samtidig med at jeg skulle bære min egen smerte. Det er så ubeskrivelig smertefuldt.

Det er tydeligt, at jeg passer ekstremt meget på mig selv, ja eller gør jeg. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere min smerte og forfærdelige sorg, alt imens jeg skal have et vidst overskud til mine 2 drenge.

Det er et konstant spændingsfelt at være i.

Jeg har været igennem meget i mit liv, har hurtig skulle blive voksen i en meget tidlig alder, grundet min opvækst. Jeg synes jeg kender mig selv ret godt, og min erfaring med livet på forskellige måder har været brugbart i mit voksenliv. Men lige præcis her, er jeg sat helt ud af spillet-psykisk. Intet kan måle sig med dette.

Vi snakker om, hvem der skal komme og se vores datter, sige goddag og farvel. Det er vi enige om, at det skal vores nærmeste familie, og min rigtig gode veninde.

Så det får vi planlagt, og det forløber over i alt 2 dage.

Vores datter får det dårligere og dårligere, og det er tydeligt at hun har smerter. Vi skal have taget stilling til dåb.

Navnet er vi enige om, vi har hele tiden vidst hvad hun skulle hedde.

Vores smukke Lucia<3

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar