En ulykke kommer sjældent alene

Åhh hvor skal jeg starte..

Her kommer en blog som for nogle måske kan lyde som brok, så hvis man ikke lige har brug for det, så lad være med at læse:)

Jeg havde i alt 5 arbejdsdage på min nye arbejdsplads, min søn er blevet smidt hjem fra efterskole 3 gange, og er nu smidt ud, jeg arbejder som vikar og afløser hvor der er brug for mig, hvilket er pænt stressende… Vores bil gik i stykker på vej hjem fra efterskolen, den er færdig… Derudover højkonflikts-familierådslagning med min søns far…  Arghhhhhh….

Puha siger jeg bare..

Jeg valgte at stoppe på min nye arbejdsplads efter meget kort tid, da jeg af forskellige årsager ikke blev taget godt imod, jeg følte jeg blev kastet for løverne, og jeg var total på udebane. Lønnen kunne jeg ikke forenige mig med, og jeg havde generelt en dårlig mavefornemmelse.

Min søn tog flere dårlige valg på sin efterskole, som gør at han nu er smidt ud..

Ja ved snart ikke hvad jeg skal sige, jeg trænger til ro.. Jeg føler i den grad jeg bliver sat på prøve!!!!! Frustreret, opgivende, modløs og ked af det. Det er mig lige nu.. Hvis det var en mulighed gravede jeg mig ned i et hul, og blev dernede… Ville jeg så det, nej det ville jeg jo ikke, det ved jeg godt..

Jeg ved jo at det vender igen. Jeg ville bare ønske at de gode perioder varede lidt længere. I denne periode tænker jeg meget på min sclerose, ved at det ikke er godt for mig at være presset/stresset. Men jeg må tage en dag af gangen, og finde noget positivt i hver dag der går. Det bliver bedre, det ved jeg. Det siger min erfaring mig:)

God dag til Jer alle…

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar