Fej foran egen dør

Jeg sad og hørte et interview med en salgsassistent hjemme i stuen. Den unge kvinde var journaliststuderende, men som så mange andre, skal hun tjene huslejen hjem, når man kun modtager sin SU. Derfor står hun i 7/11 og servicere os, når vi har brug for noget i en fart.

 

Grunden til hun sad i studiet var, at fortælle om hendes oplevelser, og den måde hun føler vi behandler salgsassistenter på. En gruppe af mennesker, som tager på arbejde for at servicere os, så vi får det vi har brug for. Hun var rystet over den måde tonen er på. Hun følte hun ofte blev talt ned til. Kunderne kommenterede ofte ikke en gang på, om de skulle have bonen med, og et venligt goddag eller farvel, var heller ikke noget man skulle forvente.

Nu synes jeg generelt der har i lang tid været et narrativ om at de unge mennesker er fortabte. De sidder foran computeren og telefonen hele dagen, og deres manerer og gloser er langt fra fordums styrke.  Det sjove var at hun sagde, at de unge var klart de sødeste og høfligste kunder. Hmm.

En skoleklasse har lavet mobilregler for deres egne forældre. Børnene var trætte af, at mor og far havde travlt med at tjekke nyheder, Facebook og tjekke arbejdsmails, når de burde være tilstede med deres børn.

Måske vi skulle begynde at feje foran egen dør, inden vi peger fingre af andre?

Martin

Jeg er 30 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København. Jeg lever et aktivt liv, hvor jeg spiller fodbold, badminton, og dyrker crossfit i min fritid. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre . Følg mit liv herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdvis ungmand med MS.

Skriv kommentar