Fortiden..

Hejsa, ok nu bliver den her blog meget reflekterende og måske for nogen lidt højtravende.

Jeg tror på, at grunden til man vælger den partner som man gør, er for at hele de barndomssår man har med sig fra barndommen. Der er skrevet mange bøger om dette, så det er altså ikke noget jeg selv finder på:)

Jeg troede bare lidt, at jeg var ovre dette, okay det lyder måske helligt. Men jeg har godt nok haft mange terapitimer, vi snakker over 100. Og så er jeg jo færdig som psykoterapeut til sommer, 5 års rejse hvor jeg også har været meget fordybet i mig selv.

Nu er jeg her så igen, manden jeg har været sammen med de sidste 2 år, skal jeg ikke længere være sammen med, en beslutning jeg har taget. Dette er en fuldstændig vanvittig proces, som jeg på ingen måde er færdig med. Og den sidste uges tid har udfordret mig på så mange områder, at jeg var sikker på at jeg ville knække nakken på det.

Det vil jeg gerne skrive mere om i min fremtidige blogs, men skal lige have lidt styr på det, og selv finde ud af hvad der er op og ned.

Men det er helt tydeligt for mig, at her har jeg igen formået at vælge en mand, som jeg ubevidst har stolet på kunne hele de sår jeg har fra barndommen, i særdeleshed fra min far.

Jeg vender tilbage med mere.

Tak til Jer mine kære læsere, fordi I følger mig og har lyst til at læse om mit liv.

 

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar