Glædelig varm jul

kineserjulemand

Vi havde besøg af nogle gode venner i går, og min veninde roste mine fine hjemmehæklede snekrystaller, som jeg havde hængt op til jul. Hun anede dog ikke, hvad de skulle forestille. Og for øvrigt syntes hun heller ikke, at sne og is havde noget med jul at gøre.

Her i Mozambique er jul lig med sol og varme, at hænge ud med familien og grille på stranden. Og når det er jul, skal der helst være penge til kød! Specielle traditioner er der ikke så mange af. Hele familien er hjemme på juleferie, og så handler det bare om at være sammen og at spise noget ekstra godt.

Almindelige mennesker går ikke meget op i at pynte til jul. Det gør supermarkederne imidlertid.

Jeg tog et smut forbi kinesersupermarkedet i dag – blandt andet for at se, om julemændene danser dér igen i år. Det gjorde de ikke, men kunne dog stadig stå og symbolisere en jul, der virker helt forkert her, hvor de fleste aldrig har fået en julegave – i hvert fald ikke en, der er pakket ind i glitrende papir – og da i hvert fald slet ikke en julegave hvert år.

Mange tror, at vi helst vil holde jul i Danmark. Men vi nyder faktisk at være her, hvor det er lettere at holde igen med juleræset. Vi savner ikke kulde og snekrystaller – kun venner og familie. Men heldigvis får vi igen besøg af gode venner, så vi kan holde nogle af vores dejlige og specielle juletraditioner i hævd. Og så synes vi heldigvis også rigtig godt om at hænge ud og at grille på stranden.  At være sammen med mennesker, vi holder af og at gøre noget godt for nogen andre må vel være det vigtigste i julen – og så er det da også fint nok at spise noget ekstra godt.

Glædelig jul fra et sted, hvor vi end ikke har det mindste håb om en hvid jul.  Til gengæld er vi ret sikre på en varm jul.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar