Hvad nu!!!

Som skrevet i en tidligere blog, har jeg ikke noget arbejde fra d.1/1-19. Det er så nu…

Arghhhh..

Jeg synes selv jeg har taget det meget roligt, og tænkt at det nok skulle gå, men nu hvor vi har passeret d.1 januar, og jeg ikke har noget arbejde i sigte, og ej heller nogen ansøgninger ude, synes jeg måske jeg er lidt presset..

Der er stillinger at søge, men ikke noget jeg vil søge. Nogle af mine veninder synes vist jeg er lidt småtosset, da de synes jeg skal tage hvad jeg kan få, og så lede efter “drømmestillingen” siddeløbende. De er søde, og tænker kun på mit bedste. Men jeg “orker” det simpelthen bare ikke.

Kæresten synes jeg da i det mindste skal have dagpenge, og få det søgt, men det vil jeg heller ikke. Magter simpelthen ikke at skulle være låst fast til det, at jeg skal søge alt muligt, og være aktiv, og deltage i møder osv. Det system har jeg prøvet at være en del af, og lovede mig selv at jeg ikke skulle det igen. Det er vildt stressende. Jeg er da glad for at det er en mulighed, og for nogen fungerer det sikkert fint i en periode. Men problemet er også lidt, at jeg jo blogger, er afløser i psykiatrien og er censor på social og sundhedsskolen, hvis jeg så får dagpenge modregner de min indkomst.

Jeg må spare så godt jeg kan, få solgt min bil, og tage alt det arbejde jeg kan få i psykiatrien.

Mon ikke det går det hele:)

Jeg håber at alle er kommet godt igennem jul og nytår, og nu har taget hul på et nyt år, som forhåbentlig bringer noget godt for Jer.

 

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar