Jeg kan ikke gøre det godt lige nu

pyt-knap

Kender du følelsen af ikke at kunne ramme, når du forsøger at nå i mål – med syv ting ad gangen? I hvert fald kan det føles som syv ting, men du har også glemt præcis hvilke syv ting, det egentlig er, du tænker på og prøver at nå i mål med.

Jeg lever ikke helt op til mine standarder for at have styr på tingene lige nu. Jeg har mistet overblikket over de syv ting, jeg har gang i. Måske er det faktisk bare fire, der føles som syv. Men jeg aner det ikke.

Og nu kom der så en mere i spil. Nu skal jeg også tage mig af den dårlige samvittighed. For jeg må jo ikke blive stresset. Tænk, hvis jeg fremprovokerer et attak!

Jeg må få fundet den pyt-knap frem. Men virker den? Fejer jeg ikke bare noget ind under gulvtæppet?

Kender du følelsen af at tankerne kører rundt og kører op? Bliver du også bange for selv at være skyld i, at sygdommen bliver værre?

Jeg kan ikke gøre det godt lige nu. Men jeg gør noget, og det er godt nok. Pyh! Og pyt! Godt, jeg ikke er så forvirret hver dag.

Det er også blevet alt for sent. Jeg må få fundet den tandbørste. Jeg må vente med de fire til syv ting til i morgen. Jeg er nok ikke alene om at være lidt forvirret. Du er i hvert fald ikke.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar