Kontakt med fortiden..

Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg efterlod jer med noget jeg ville vænne tilbage til, det har jeg vist ikke fået gjort. Sorry hvis nogen har ventet på det.

Men det har taget mig et stykke tid at finde ud af hvad jeg skulle gøre, og hvordan jeg skulle gøre det. Men jeg skulle have kontakt til en fra fortiden. En person der har haft en stor betydning i mit liv.

Jeg var virkelig nervøs og bange for denne kontakt, fordi den er forbundet med så megen sorg, savn, vrede og frustration. Det har følelsesmæssigt været en rutschetur, og jeg har igennem terapi og egne refleksioner fået arbejdet med det, så det nu befinder sig på et ok sted. Men velvidende at jeg på et eller andet tidspunkt burde tage kontakt, og få snakket med vedkommende.

Det har jeg så forsøgt, skrev en mail, men jeg er blevet afvist. Puha, den var sgu hård, så nu ligger den ligesom der. Jeg har virkelig brug for, at få styr på nogle ting, jeg skal have fortalt hvordan jeg har det, hvordan jeg har haft det, og få svar på hvorfor vedkommende valgte at trække sig, og ikke længere ville have kontakt til mig.

Jeg kan ikke blive mere præcis, da jeg er bange for at det kan støde nogen, ikke at jeg tror at de læser denne blog, men alligevel…

Så hvad nu!!

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar