Livet i boksene

Livet er en stor institution. Vi fødes og inden vi kan gå bliver vi institutionaliseret for første gang i vuggestuen. Her bliver vores børn trænet til at blive gode samfundsborgere. Personalet gør deres bedste for at give vores børn gode egenskaber til at komme godt frem i livet, og gøre dem parate til børnehaven. Tiden går, og nu er det tur til børnehaven. I børnehaven skal børnene trænes til at gå i skole. Børnene bliver testet når de er 3 og 5 år. Kan de mon sige så mange ord og sætninger, som konsulenten mener at barnet skal ku’? Kan barnet mon rime og har ordkendskab, som konsulenten mener er de udvalgte og rigtige ord? Nu går turen til skolen. Her lærer børnene de egenskaber som vi mangler i erhvervslivet. Altså, børnene gøres klar til at tjene penge.

Ungdommen kommer og eleverne skal gøres klar til ungdomsuddannelsen. Helst hurtigst muligt! De skal ikke tjene penge endnu. Det må vente – de unge skal gøres klar til videreuddannelsen. Når videreuddannelsen er klaret og nu må de unge tjene penge, men helst skal de have børn først. Det siger reklamerne på bussen i hvert fald.

Nu tjener de penge og tju hej hvor det går. Hvis de, gud forbyde skulle blive syge eller ikke være arbejdsdygtige, så skal de blive raske og arbejdsdygtige, og det skal ske, Mette Vuns. Det hjælper siger konsulenten.

Til sidst bliver man gammel. Man kan ikke tjene penge mere. Hvis man har penge til alderdommen, skal det nok gå. Hvis ikke, bliver du institutionaliseret igen. Indtil du dør. Du bliver en byrde for samfundet, siger konsulenten, og du er en gammel sok der ikke længere kan stoppes.