Mærkedage..

Årstiden ændrer sig, det er blæsende og det regner ret meget, luften bliver koldere og koldere, dagene bliver kortere og de er mere mørke.

Jeg kan rigtig godt lide alle årstider, og efterår kan også noget magisk. Men nu vil jeg ikke snakke om årstider, men derimod den tid der kommer nu.

November og december måned, 2 af mine drenge har fødselsdag, hvilket jo er dejligt. Men derudover havde min far fødselsdag i november måned, min datter blev født og døde i december. Jeg mærker det i min sindsstemning, den ændrer sig. Det har været mere udtalt end det er nu, så tiden hjælper. Men jeg har det okay med at det er sådan det er, og forsøger ikke at undgå den melankolske sindsstemning jeg kommer i.

Jeg mindes min far og min datter, tænder et ekstra lys i vindueskarmen og går lidt oftere på kirkegården.

Jeg savner dem begge, og det at årstiden ændrer sig som nu hvor det bliver efterår, husker kroppen helt af sig selv hvilken tid det er og hvordan det har været.

Sådan har vi det nok alle med nogle tider på året<3

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar