Mit ansvar

Jeg har i alt 3 børn, 3 drenge. De er alle meget forskellige, den ældste har en anden far, de 2 yngste har den samme far.

De 2 store er gået lidt samme vej, i deres teenager periode. Rebelske, afprøve grænser, stille og indadvendte, meget følsomme, lave lidt ballade, gøre ting man ikke må, ryge hash og medløbere. Min ældste søn klarer sig rigtig godt nu, ham på 15 er lige i det. Der er sket ting i han liv, som ham på 21 ikke oplevede. De har begge 2 meget autoritære, rigide, konsekvente og hårde fædre. I hvert fald da de kom i deres teenager år. Så sker der et eller anden med den ellers meget omsorgsfulde og kærlige relation de har til deres far. Ingen af dem har haft nogen fritidsinteresser som de gik op i, de har gået på samme skole. En skole hvor der er mange problemer, og i et område hvor der er en del socialt udsatte.

Det er selvfølgelig det nemmeste at give alle andre skylden for at ens børn ikke trives. Men jeg er bevidst om min egen rolle i det, så helt afgjort. Jeg ved godt hvor jeg har “fejlet”. Jeg gør alt hvad jeg kan for at det er anderledes, at gøre noget andet end jeg hidtil har gjort. Jeg har min yngste søn på 9år, han skal for alt i verden ikke også kæmpe sådan når han bliver teenager.

Omvendt tror jeg dog heller ikke der kommer noget godt ud af at dunke sig selv i hovedet, at være for hård mod sig selv. Jeg har uden tvivl gjort det jeg troede var rigtigt. Og det tror jeg alle forældre gør. Og jeg tror heller ikke på at man kan gøre alt rigtigt, så afgjort ikke.

Alle forældre vil deres børn det bedste:)

Camilla

Jeg hedder Camilla og jeg er 39 år. Jeg bor i Esbjerg med mine drenge på 9 og 15 år. Min ældste søn på 21 år bor i Århus med sin kæreste. Jeg arbejder som sygeplejerske og er derudover selvstændig psykoterapeut. Jeg fik konstateret attakvis sclerose for 6 år siden, og jeg har fundet min identitet i det. Jeg håber at mine blogs kan inspirere andre og på den måde være en hjælp.

Skriv kommentar