NPF

Okay der er sikkert ikke mange der ved hvad NPF står for, det gjorde jeg heller ikke for et par mdr siden.

NPF er Danmarks største LAN-party, 5000 unge mennesker, hovedsaligt teenager drenge, alle har medbragt deres gamingudstyr, og bruger så 48 timer på at sidde og spille. Det er ret vildt. Der er godt nok også en kæmpe hal, hvor man ligger sig til at sove hvis det alligevel bliver for meget. Øh ja.

Det har drengene og jeg så startet efterårsferien med. Jeg skulle ikke have været med, da det har været planlagt i 1 år med deres far, men han har lavet om på hans offshore rul, så måtte jeg tage afsted med dem. Den lille er kun lige knap 8 år, så han skal selvfølgelig ikke være her selv sammen med hans storebror. Ej det er altså godt nok det vildeste jeg nogensinde har været med til. Tænk at udsætte sine børn for sådan noget. Jeg forstår det ikke, men det erkender jeg også blankt, at det gør jeg virkelig ikke.

Der bliver indtaget urimelige mængder sodavand, energidrikke, kanelgifler, chips, slik osv osv. Hmm ja. Udover at hele weekenden består af det, og ingen søvn, og sidde foran en skærm konstant, så koster det også urimeligt mange penge. Men jeg kan godt se at der går noget strøm til at holde alt dette kørende.

Min søn på lige knap 14 år sagde, mor jeg bliver nødt til at drikke energidrik for ellers kan jeg ikke holde mig vågen. Ej men altså.. Ha ha… Det er grotesk..

Nå nu lakker de 48 timer mod enden, og jeg vil sige, at det bliver utrolig dejligt at komme hjem til ro og en ordentlig seng og ordentlig mad.

Jeg håber I alle får en skøn efterårsferie hvis I har det..

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar