Nyt job..

Yes så kom jeg endelig i mål med at finde et job, som jeg tror jeg bliver tilfreds med.

Jeg har haft en periode her i januar, hvor jeg synes jeg har tvivlet lidt på mig selv. Var det nu den rigtige beslutning jeg traf, om ikke at underskrive ny kontrakt, og på den måde stå uden arbejde. Har min stædighed og min teenager oprørske del af mig styret for meget i dette tilfælde, har jeg nu truffet den rette beslutning.

Det har været en svær proces ikke at have noget arbejde, det synes jeg virkelig. Hvem er jeg så uden arbejde, det er bare en stor del af min identitet, åbenbart, mere end jeg lige har givet det betydning før.

Men d. 18 februar starter jeg på et arbejde, som lyder virkelig spændende, og hvor jeg tror jeg kan bruge mig, og det jeg er god til.

Det er i Børne og Ungdomspsykiatri, neuropsykiatrisk ambulatorium. Det lyder virkelig spændende, og ikke langt fra det jeg kender i forvejen. Det er også første gang nogensinde, at jeg ikke skal arbejde weekender, helligdage, aftner og nætter. Det bliver virkelig anderledes, og godt på mange områder. Specielt i forhold til mine børn, sikke en ro det giver, både for mig som mor men bestemt også for dem i deres hverdag.

Så jeg er glad, virkelig glad, og i den grad spændt på at komme i gang:)

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar