Parforhold-4

Det her er så det hårdeste brud jeg nogensinde har været igennem. Jeg føler jeg er afhængig af ham, at jeg på ingen måde kan undvære ham. Hele min krop skriger på ham. Jeg kan fortælle mange blogs om, hvorfor jeg ikke skal være sammen med ham. Men det vil jeg ikke. Kan kun sige at det på mange måder er usundt for mig, det har udviklet sig til at blive noget helt andet end det jeg ville og ønskede. Det har virkelig været 2 helt vildt hektiske år. Det ene øjeblik er det det mest fantastiske og uundværlige, det næste øjeblik det mest smertelige på mange områder. Det er i den grad et had/kærlighedsforhold.

Men det er klart, når jeg nu sidder her, og efterreflekterer er det bare fuldstændig vanvittig hårdt. Det er virkelig vildt. Puha.

Vi skal ikke være sammen, det ved jeg. Jeg har fra starten været i tvivl om ham, og os. Men den tvivl har jeg bare ignoreret.

Nu er jeg single igen, ja hvad skal jeg sige.. Det er fanme hårdt, mangler en at dele mit liv med. Men ikke nu.

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar