Podcasts

Jeg har aldrig lyttet til podcast, ved egentlig ikke hvorfor, tror bare aldrig jeg har tænkt på det. Men det er der så mange mennesker der gør kan jeg forstå.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil lave nogle podcast, jeg blev spurgt af de samme som står bag disse blogs.

Jeg blev beæret og føler mig priviligeret, ved at blive spurgt. Rammen var at disse podcasts skulle beskrive min proces i det at få stillet diagnosen sclerose, hvad der sker når sådan en udredning går igang, samtale med min neurolog og min kontaktsygeplejerske. Det var virkelig en god dag, hvor disse podcasts skulle optages. Jeg kom tilbage til den tid, hvordan jeg havde det, hvordan jeg har det nu, hvilken helt enorm stor følelsesmæssig proces det har været for mig, og hvad der er sket i mit liv også privat.

Jeg håber at andre derude kan få noget ud af at lytte til dem, det ville være meget dejligt.

Jeg er overrasket over hvor hurtigt jeg faldt tilbage i hvordan det var følelsesmæssigt. Det var en rørende proces at indtale de podcasts, jeg håber man kan fornemme min inderlighed og varme.

Til alle Jer dejlige mennesker derude, af hjertet tak fordi I læser mine blogs og til dem der måtte have lyst til at lytte til mine podcasts <3

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar