Skal man være enige som forældre??

Hmm skal man være enig i de beslutninger der skal tages omkring ens børn. Jeg blev for ca 3 år siden skilt fra mine 2 yngste drenges far. Den ene er 7 år og den anden er 13 år. Ham på 13 år er igang med et oprør, hvor han bla har drukket alkohol.

Hans far og jeg kan ikke blive enige omkring de konsekvenser han skal have. Jeg synes han er alt for hård, han synes jeg er alt for blød. Skal jeg give efter, og lade faderen tage styringen, eller skal jeg slå bremsen i her, fordi jeg synes det tager overhånd.

Skal man være enige? Det har jeg egentlig altid tænkt at man skal, men hvem siger at det er det bedste for ham, for han ved jo godt, (selvom jeg gør alt hvad jeg kan for at lade som om at jeg er enig), at jeg ikke er enig med ham. Så kommer jeg til at fremstå utroværdig, både overfor mig selv, men da bestemt også over for ham. Og så kan han jo ikke regne med mig, eller stole på hans egne fornemmelser. Så lige her har jeg besluttet mig for, at vi må være uenige.

Den snak vil jeg tage med min søn, og selvfølgelig hans far. Det kan jeg ikke stå inde for….

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar