Sort/hvid verden

Man bliver sgu ked af det. Internettet, uddannelser, og mange andre måder, kan man blive oplyst på i dette land, og alligevel skal vi igennem diskussionen om der er racisme i Danmark. Selvfølgelig, er der det. Det kan slet ikke diskuteres. Er vi et racisistiske land? Nej, det mener jeg bestemt ikke, vi er, men om vi vil det eller ej, så er hygge racisme/diskrimination over alt omkring os. 

Jeg er ikke bedre selv! Jeg har fortalt racistiske jokes til min kæreste, som er halv afrikaner. Ikke kun til hende. Mange andre også – på et tidspunkt var det nærmest mit ynglings trick til fester. Gør det mig racistiske, nej, men det gør mig faktisk til en del af problemet. Det er de små hentydninger og fortællinger, som holder minoriteterne i deres roller. Det er ikke okay, og det må være på tide, verden begynder at tage ansvar, for de handlinger og handlemønstre som vi (mange af os) stadig agerer i. 

Vi bliver nød til at forstå, at det ikke er en krænkelse af vores rettigheder, når vi bliver bedt om, ikke at sige n-ordet. Det er bare uintelligent, at blive ved med at sige; jamen, det har jeg jo altid sagt. 

Vi kan desværre ikke tilintetgøre racismen, men os der trods alt er blevet oplyst siden vi var børn, burde snart tage opgøret med os selv – for andre.

 

Martin

Jeg er 32 år gammel og bor på Nørrebro med min kæreste og 2 små børn. Til daglig arbejder jeg som skolelærer i København, hvor jeg underviser børn og unge. Jeg har altid levet et aktivt liv, hvor fodbold har fyldt rigtig meget, da jeg har en baggrund som elitefodboldspiller. Jeg fik stillet MS diagnosen i 2008, men jeg lever et helt normalt liv som alle andre, “normale” mennesker. Følg mit liv, beskrevet herinde på bloggen, hvor jeg blandt andet vil skrive om mit liv som far, kæreste, og en stadig forholdsvis ung mand med MS. Man er altid velkommen til at skrive kommentarer i kommentarfeltet.

Skriv kommentar