Status-arbejde..

Nå, nu har jeg været ansat på min nye arbejdsplads i ca 2 1/2 mdr. Så nu gør jeg status..

Jeg synes det er spændende, og synes jeg gør et godt stykke arbejde med de børn/unge og deres familier, som jeg har samtaler med. Jeg har primært medicinkontrol med børn/unge der er i medicinsk behandling for ADHD. Derudover har jeg ytret ønske om, at have terapeutiske forløb med børn/unge, og psykoeducation til forældre. Det kan jeg rigtig godt lide, og her føler jeg mig godt tilpas, og synes jeg kan gøre en forskel. Dejligt at arbejdspladsen og mine kollegaer anerkender min kompetence indenfor dette område. Psykologerne som er ansat, har et meget stort arbejdspres, så er glad for at jeg kan aflaste dem. Det er en total win win:)

Men når det så er sagt, så synes jeg det er vildt hårdt at arbejde alle hverdage i dagstimerne. Jeg savner virkelig de dage hvor jeg havde fri, og kunne få trænet og ordnet mange praktiske ting. Puha, jeg synes jeg er træt når jeg har fri, og har oftest ikke overskud til at træne. Det har jeg det virkelig skidt med, både fordi jeg savner det, og fordi jeg ved hvor godt det er at træne, når man har sclerose. Jeg føler jeg arbejder meget mere end før, hvor jeg havde ca 43 timer om ugen. Derudover synes jeg det er et ensomt arbejde, alle har hver deres kontor, så ser jeg lige mine kollegaer 1/2 time til frokost, og det er det. Det adskiller sig på den måde meget fra alt andet arbejde jeg tidligere har haft, hvor samarbejdet er meget stort, og hvor jeg kender mine kollegaer og de kender mig meget godt.

Men jeg har så også gang i så mange andre ting lige nu, både mc kørekort, private klienter, og min uddannelse til psykoterapeut som snart nærmer sig sin afslutning.

Så når der er kommet ro på alt det, må jeg igen tage stilling til min arbejdssituation.

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar