Teenager!!!!

Puha, bliver helt forpustet og utilpas når jeg skriver det:) Jeg ved at mange har konflikter med deres teenager, er frustreret og usikre, så det her er til alle Jer..

Til alle Jer med søde og empatiske teenagere, læs endelig også med:)

Jeg sender virkelig al min kærlighed og forståelse til Jer derude, og send gerne noget retur..

Jeg har en herhjemme på 14 1/2 år, og jeg er ved at blive sindsyg. Ærligt det er jeg. Jeg kan blive sådan i tvivl om jeg gør det rigtige, tanker som “er jeg nu for hård, er jeg nu for blød”.. Hvad må han og hvad må han ikke, skal jeg sige okay til noget fordi alle andre må, eller skal jeg holde ved det jeg synes. Han skal ikke føle sig udenfor, men jeg kan også huske min far sagde at bare fordi de andre må er ikke ensbetydende med at du må. (Men nu gør jeg ikke ret meget som min far gjorde)!!!!!

Hmm ja..

Øj jeg har mange indre konflikter…

Min søn, ham som er teenager, valgte for et halvt år siden snart, at han ikke ville se sin far i en periode. Det har han sine grunde til, og det kræver et længere skriv, som jeg ikke går ind i her. Men det at han ikke er ved sin far, men ved mig 100% gør også, at jeg står ret meget alene med det hele, ingen at spare med. Har min kæreste, som jeg bor med, og på den måde er med på sidelinjen, men det hjælper mig ikke rigtig noget. Jeg er fyldt op, ingen pause, altid og hele tiden mor til en teenager.. Håber dælme snart det bliver nemmere/bedre/lettere-et eller andet..

Gud hvor ville jeg ønske at der fulgte en manual med til de unger altså…

Jeg tror på Jer derude, og mine tanker og medfølelse går til Jer med teenagere i huset.

Det går over, det ved vi <3 <3 <3

 

Camilla

Jeg hedder Camilla, og jeg er 35 år. Jeg bor i Esbjerg med mine to drenge på henholdsvis 12 og 6 år. Derudover har jeg en søn på 18 år, som bor i Silkeborg. Jeg blev skilt i marts måned 2017. Jeg er uddannet sygeplejerske og har i mange år arbejdet i psykiatrien. Nu arbejder jeg på et døgnbehandlingssted for unge misbrugere uden for Kolding. Jeg fik konstateret attakvis sklerose for 2 år siden, og jeg vil skrive om mit liv med MS og om den svære tid, efter man får konstateret en kronisk sygdom.

Skriv kommentar