Undskyld

hund

Undskyld, jeg viser dig et billede af en hund.

Og undskyld, jeg ikke har noget fornuftigt at sige.

Men sådan er livet. Indimellem skal man åbenbart dele et billede af et kæledyr, og sommetider er man tom for visdom.

Sidste fredag sad jeg nede på vores lokale strandkiosk og nød en fredagsøl med min søde mand og et par naboer. Dem skulle jeg egentlig også sige undskyld til, for jeg kom til at bruge tid på en lille fotosession af denne dovne hund på stranden – og de mindre dovne fiskere.

Jeg syntes – og synes stadig – motivet var så fint. Derfor bliver jeg nødt til at dele et af de mange eksemplarer – så der i det mindste var en god grund til at sidde og fedte med min mobil i det ellers hyggelige selskab.

Nå. Jeg må hellere stoppe nu, før jeg begiver mig ind på alligevel at have et budskab i dag. I så fald ville jeg jo skulle til at slette anden linje.

Så jeg slutter her. Undskyld, jeg spildte din tid.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar