Traditionerne er stærke i julen og veg den som foreslår nyt

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det er min oplevelse at mange traditioner forsvinder ganske langsomt, at nogle bliver erstattet af nye og så er der noget, som står fast: julen

I min egen sfære bliver der ikke pyntet til påske. Noget som min mor og hendes generation gjorde. Påskefrokosten er på et mindre blus og pinse…er der nogle som fejre det mere ?

Men julen rører du bare ikke ved !

Det kristne i julen fylder nok ikke meget i mange familier mere. Turen til julegudstjeneste er nok mere en tradition hos mange end det er at høre det kristne julebudskab. Nisserne har vundet over Jesus.

Jeg selv er også vokset op med juletraditioner. Traditioner som jeg husker mens meget andet er glemt. Det gør sig også gældende for min hustru og der har vi måtte flette vore julehjerter sammen. Som i mange andre hjem.

Og vi har med skabelsen af vores familie og vores historie lavet nye traditioner ned vores børn. Fælles traditioner og hver vores er blevet tilpasset tiden og nye stærke traditioner er blev smedet.

De traditioner er stærke hos vores børn, som er de første til at holde fast i “vi plejer” og tilbagevise store som små tilpasninger/ændringer.

Og det er sådan godt. Traditioner, ihvertfald dem man synes er gode, har stor værdi og der er ingen grund til at kaste dem på møddingen.

Som barn elskede jeg julen og kan kun huske en enkelt skuffelse; da jeg fik en usædvanlig grim (men sikkert varm) parca coat af min mormor.  Det var nærmest traumatisk !

Som ung nærmest foragtede jeg julen som tom kapitalistisk forbrugsfest opfundet af Coca Cola og julemusik kunne jeg ikke fordrage. “Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du! ” – hold kæft noget lort.

Som voksen med børn betød julen igen noget. Ikke for mig som person men jeg ville, og vil, gerne gøre mine børn glade og give dem gode barndomsminder de kan fortælle om til deres børn en dag.

Som ældre med voksne børn nyder jeg at julen ikke kun er på børnene præmisser (for det er sådan det skal være med små børn !). Nu kan jeg også være tilstede og nyde det. Og der er faktisk noget julemusik jeg godt kan lide. Som “klassikerne” fra min ungdom som fx Chris Rea med “Driving Home for Christmas” fra 1986 men også Gulddreng og “Guld Jul” bliver der skrålet med på.
Men jeg har, som elev på katolske privatskoler, ikke helt glemt det kristne budskab og jeg har som historieinterreseret heller ikke glemt julen 1914.

Henrik

Fik konstateret MS i 2010. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar