Turen til Barcelona startede dramatisk

I foråret 2019 drog hele familien mod Barcelona men turen blev dramatisk

 

“Spænd sikkerhedsbæltet”-skiltet var slukket og en døsig stemning havde lagt sig over kabinen da alle gik fra aktivitetsniveau 0 til 100 på en brøkdel af et sekund med et pludseligt skrig fra en ung kvinde. Stewarder og stewardesser ilede til og en stemme i højttaleren søgte en læge eller anden sundhedsfaglig person.

Der gik lidt tid og situationen virkede stabiliseret, da vi blev informeret om at flyet ville lande i Marseille, da en passager havde brug for akut lægehjælp. Det blev til et ophold på landingsbanen i flyet på 1 1/2 time. Passageren blev hurtigt hentet af et fransk lægehold med vi måtte vente længe på en ny flyplan.

Det var bestemt ikke godt for dem, som lider af flyskræk. Det har jeg også gjort – i stor stil. Heldigvis havde jeg en god chef, som indvilligede i at betale for et “Fear of Flying”-kusus SAS lavede for år tilbage. At flyve er stadig ikke noget jeg ser frem til eller nyder. Men nu klarer jeg den.

Den syge var øvrigt med på flyet hjem nogle dage senere og det var godt at se han havde det godt,

Det var iøvrigt godt at se at flyet landede af hensyn til passageren. Jeg har ofte tænkt hvordan de ville håndtere sådan en situation. Det ved jeg nu. Det lader sig selvklart ikke gøre over atlanten.

Derefter gik turen fint. Vi havde nogle gode dage – stille og roligt, med god mad og vin. Jeg fik set det jeg gerne ville: Mies van der Rohes Barcelona pavillion. Fantastisk ! – meget mere i min smag end Gaudi, Men smag og behag er forskelligt.

© Henrik Wessmann

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar