Velkommen 2020

nytaarsdag

Min strand den 1. januar – inden nytårsfesterne gik amok igen.

 

Hold da op! Jeg er træt!

I Mozambique fejrer man også nytåret hele den 1. januar. Det vil sige, at jeg på trods af meget tunge sklerosefødder har danset og danset og danset. Og ja, det kan man faktisk godt uden at bevæge fødderne hele tiden…

Jeg har ellers gået rundt med en del på hjerte, siden vi bød 2020 velkommen. Men nu har jeg siddet foran tastaturet en time, og hverken min hjerne eller krop magter mere. Jeg giver op. MS vinder for i dag – men ikke for resten af året. Jeg har gode planer for 2020!

Så jeg vil bare sige godt nytår. Jeg vender tilbage med forhåbentlig fornyet energi.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar