Verden er så stor, så stor

pakkeri

… og Lisbet, Lisbet lille.

Jeg har været i Danmark i næsten 7 måneder! Men nu tror jeg på, at jeg kan komme hele vejen til Mozambique – og også tilbage igen…

Jeg skal flyve i morgen. Mit coronapas er skrevet ud og puttet i forlommen.

For jeg skal med toget til Kastrup tidligt i morgen. Der er absolut ingen acceptable ruter fra Billund, som ellers blot er rundt om hjørnet herfra. Lige nu glæder jeg mig til, at min flyverden forhåbentligt en dag bliver tæt på normal igen.

Jeg kigger på min kuffert. Den skal ned på 30 kg… Men stadig, hvordan i alverden skal jeg – lille kvinde med små sklerosemuskler – få den kuffert med hele vejen til check-in!?!

Der er forresten min mor, der kommer og kører mig til toget. Og hun har også MS-muskler – plus skleroseben, så hun skal i hvert fald ikke smide nogen kuffert op i toget!

Før verden lukkede ned, ville det ikke være nogen sag. Det var let at spørge om hjælp. Men hvad nu? Kan jeg tillade mig at spørge nogen om at røre ved min kuffert?

Min verden var ikke så stor før. Jeg kunne jo let komme fra den ene ende til den anden. Nu er den ærligt talt vokset mig lidt over hovedet. Jeg er træt! Klokken er blevet alt for mange. Jeg skal tidligt op.

Men ved du hvad? Jeg glæder mig. MS har ikke fået lov at tage pusten fra mig før. Ikke så alvorligt i hvert fald.

Så nu vil jeg frimodigt gå ud i den store verden. Det må briste eller bære. Og jeg er sikker på, at jeg nok skal møde en venlig sjæl derude, der vil smile til mig bag sin maske eller sit visir, spritte sine hænder og løfte min kuffert, hvorhen jeg ønsker.

Lisbet

Jeg blev født sidst på året i 1977, så de 40 år er nået. Det har før skræmt mig mere, end det gør nu. Jeg elsker at være sammen med gode venner og familie, opleve noget nyt, rejse, hækle, lave/bygge smukke ting, spise god mad, bage og lave nye opskrifter, hoppe i trampolin, rutsje i rutsjebaner – gerne med vand, køre stærkt, svømme (om kap med fisk), læse, arbejde i haven, danse, spille spil, vinde, være i Mozambique, samarbejde for en god sag, undervise og at dele liv med min dejlige mand, Kurt, som jeg har været gift med siden år 2000. Jeg fik konstateret MS i 2002, og vi valgte børn fra nogle år efter, da jeg de første 5 år efter diagnosen var meget svag af MS. I 2009 til 11 var vi i Mozambique for at bygge landbrugsskole. Nu er vi rejst herned igen. Her på bloggen skriver jeg om dét, der optager mig, og de både gode og svære sider af mit liv med MS.

Skriv kommentar