Vi har taget hul på et nyt årti

Overgangen fra 2019 til 2020 var ikke bare et årsskifte men også starten på et nyt årti

I en del år har jeg lavet en lille status over året der gik. Hvad gik godt og hvad gik mindre godt (eller direkte af helvede til) ?

Det blev til at en top 10 over begivenheder i året der gik og er blevet til en tradition jeg synes godt om.

Det “tvinger” mig til at tage en dyb indånding og reflektere over året, der er er gået. Den ene dag tager den anden, januar bliver til februar, forår bliver til sommer og efteråret blæser hurtigt væk og så er det jul igen….og hvad lavede nu, hvad opnåede du ?, fik du set det du ville ?

Men jeg har faktisk aldrig lavet en Top Ti over et helt årti. Nogle gange skal ting ses i lidt længere perspektiv (og derfor hadede jeg kvartalsregnskaber ). Så det forsøger jeg nu….

Jeg vil ikke lave en Top 10 Årti, men jeg har nu set nogle af min “top 10″ér  igennem og for at se om der en rød tråd, en tendens eller hvad vi skal kalde det..

Rejser

Det seneste årti har budt på en del rejser i privat regi. Før min MS diagnose i 2009 rejste jeg mere, men det var mest forretningsrejser, hvor jeg meget sjældent så andet end lufthaven, en taxa, et hotel og et mødelokale. (fx var jeg i Paris hele 11 gang et år – men jeg kom aldrig længere en til et Ibis lufthavnshotellet).

Nu har jeg rejst privat med min familie, og til steder jeg/vi har besluttet. Jeg kan fx nævne rejser til Jordan, Marokko, Spanien, Frankrig, Italien. Der er ikke een rejse jeg kan sige har været den bedste. Alle har de budt på oplevelser og jeg ville ikke have undværet en eneste.

“At rejse er at leve” skrev H.C. Andersen og jo, jo. Men der er også en hverdag og den fylder måske 95% af tiden og der vil jeg også leve.

 

Sygdom

Min MS har fyldt en del. Jeg har brugt en del tid på et sunde mig over chokket over at få diagnosen: dissemineret sklerose – en kronisk, kritisk sygdom. Jeg har skulle finde mig selv og finde en ny, mindre aktiv hverdag uden job og alt der følger med (og det er en del!)

Min liv idag havde jeg ikke tænkt jeg skulle have for 10 år siden. Men det er sådan det er – og det har også ført gode ting med sig: Ingenting er så skidt at det ikke er godt for noget. Fx har jeg fået et andet forhold til mine døtre.

Desværre er det ikke kun mig som har en sygdom. Begge mine børn har kroniske lidelser og det har fyldt en del også og har ofte faktisk være værre. De er unge og i starten af livet.

 

Mine børn bliver voksne

I det årti som er gået er vores børn drønet ud af deres teenageår med raketfart, er blevet voksne og myndige. Med ret til at stemme og få kørekort. Er blevet studenter og er flyttet hjemmefra. Helt som det skal være.

Det betyder at vores liv har ændret sig. Det daglige, praktiske fokus har ændret sig.

Flytning til Frederiksberg

For omkring 6 år siden besluttede vi at flytte til Frederiksberg, og det har jeg ikke et eneste øjeblik fortrudt. Med jævnlig mellemrum siger jeg højlydt hvor glad jeg er for at bo på Frederiksberg.

Men meget har ændret sig i de næsten 25 år jeg har været væk fra byen. Det har jeg også og selvom jeg til tider kan lyde nostalgisk husker jeg også København, da byen blev kaldt udskuds-København og var tæt på farligt på at blive sat under administration af indenrigsmineret omkring 1990. Det er ikke noget at ønske sig tilbage til.

Og hvad så fremover ?

Jeg er ikke skuffet over ikke at have store planer og drømme. Det havde jeg været hvis jeg var her 20 år – men det er jeg ikke.

Derfor er min ønsker mere afdæmpede men jeg håber (i vilkårlig rækkefølge)

– fortsat at undgå det katastrofale MS attak,

– at den progressive element i MS tager på en lang ferie

– at jeg forsat har mulighed for at tage på kortere eller længere ferier. Der er så meget jeg gerne vil se eller gense !

– at jeg fortsat kan have en dagligdag, som giver mening for mig og gør mig tilfreds

– at jeg fortsat kan være noget for andre og inspirere andre glimtvis

og så har jeg nogle planer, som jeg “sysler” med, men som jeg nok ikke helt er klar til at fortælle bredt om endnu.

En valgte optimistisk at kalde årtiet foran os for “håbets årti”. Jeg håber han får ret…

 

Henrik

Fik konstateret MS i 2009. Fra et job som Nordisk IT Chef i en international koncern til pensionist med tom kalender. Nu handler det om at skabe mening og kvalitet i hverdagen istedet for mange møder, rejser og videokonferencer. Det lykkes ofte ! - sorgen over tabet husker jeg og jeg kan stadig blive ked af det men det føles ikke helt så tungt mere.... Ophavsmand til bogen "Passion".

Skriv kommentar