Spørg Eksperten

Hej. Hvordan kan det konstateres?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du spørger hvordan multipel sclerose konstateres.
SVAR
Multipel sclerose (MS) konstateres/diagnosticeres hos en person på baggrund af en neurologisk vurdering af sygehistorien kombineret med en neurologisk undersøgelse, en MR-scanning og oftest også en undersøgelse af rygmarvsvæsken.
Der eksisterer ingen enkelt test, prøve eller undersøgelse, som alene kan give diagnosen MS. MS-diagnosen er en klinisk diagnose, der stilles ud fra nogle såkaldte diagnostiske kriterier. Historisk set har de diagnostiske kriterier undergået en udvikling, og de bliver med års mellemrum revideret, så de passer bedst muligt med den viden man har om sygdommen. De nuværende diagnostiske kriterier hedder ”McDonald 2017-kriterierne”. Jævnfør disse skal lægen for at stille diagnosen MS bruge en sygehistorie, en neurologisk undersøgelse samt supplerende undersøgelser, der kan afhænge lidt af den konkrete situation. De vigtigste og hyppigst anvendte supplerende undersøgelser er MR-scanning af hjernen og rygmarven samt analyse af rygmarvsvæsken.
Kernen i de diagnostiske kriterier er neurologiske symptomer og fund (abnormiteter ved objektiv neurologisk undersøgelse) spredt i tid og sted, samt udelukkelse af anden mere sandsynlig forklaring på tilstanden. At symptomerne og de neurologiske fund er spredte i tid betyder, at de er opstået på forskellige tidspunkter eller udviklet over længere tid. I tilfælde af symptomer udviklet over kort tid (det vi kalder attakker), skal der være mindst 30 dage imellem to attakker med nye symptomer, for at de tæller adskilt som to attakker. Hvis der er tale om gradvist langsomt udviklede symptomer (det vi kalder progression) er kravet symptomforværring over mindst et år. Spredningen i sted betyder, at symptomer og fund ikke må kunne forklares med blot en læsion i hjernen eller rygmarven, men at de neuroanatomisk dokumenterer mindst to læsioner/steder med påvirket funktion i hjernen og/eller rygmarven. MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæsken og evt. andre undersøgelser bruges til dels at udelukke anden sygdom som forklaring på den neurologiske lidelse, dels til at understøtte MS-diagnosen og i nogle tilfælde muliggøre at diagnosen kan stilles tidligere, idet undersøgelserne kan vise nogle forandringer typiske for og tydende på MS. Alle symptomer, neurologiske fund og undersøgelsesresultater skal vurderes i sammenhæng.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Der tales meget om inflammatorisk tilstand. Betyder det at man er kronisk febril og eller har influenza lignende symptomer ?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du anfører, at der tales om en inflammatorisk tilstand og spørger om man er kronisk febril og har influenza lignende symptomer ved sclerose.

SVAR
Nej. Man får ikke feber og infektionssymptomer af multipel sclerose (MS).
Det er vigtigt at holde de to begreber infektion og inflammation adskilte.
Infektion skyldes, at mikroorganismer (bakterier, virus, svamp, parasitter) trænger ind i organismen, formerer sig og giver anledning til symptomer.
Inflammation er betegnelsen af en række komplekse processer i organismen, der kan skyldes en lang række årsager. Inflammation opstår som en reaktion på celle-/vævsbeskadigelse i kroppen fx som følge af fysisk eller kemisk påvirkning eller som en reaktion på infektion. Immunsystemet spiller en central rolle i inflammationsprocesser.
MS er en immunmedieret sygdom, der rammer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og giver anledning til en kronisk inflammatorisk tilstand i centralnervesystemet, men der er ikke tale om en infektion.

Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Leder multipel sklerose ofte til en tidlig død? Hvis ja, hvad sker der så inden i kroppen/nervesystemet der gør at patienten dør af sygdommen?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du spørger om multipel sclerose ofte forårsager tidlig død? Og supplerende hvad forklaringen er på det?

SVAR
Det er veldokumenteret i mange undersøgelser fra adskillige lande, herunder danske opgørelser, at der er en øget dødelighed hos personer med multipel sclerose (MS) sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den øgede dødelighed forbundet med MS er faldet markant gennem de seneste årtier. I Danmark er den gennemsnitlige levetid for en person med MS knap 70 år (mod omkring 80 år i baggrundsbefolkningen).
MS er ikke i sig selv en dødelig sygdom, men der er en øget dødelighed på grund af følgesygdomme til MS.
Det er således yderst sjældent, at den neurologiske sygdom (MS) direkte forårsager dødsfald via dens læsioner i centralnervesystemet (hjerne + rygmarv). Den øgede dødelighed skyldes mange andre årsager i form af senfølger til MS/følgesygdomme og ledsagesygdomme/co-morbiditet. Nogle personer med MS bliver så svækkede af sygdommen, at de dør af infektioner (fx urinvejsinfektioner medførende blodforgiftning, lungebetændelser). Der er en øget forekomst af depressioner hos personer med MS og øget forekomst af selvmord. Desuden er fx nogle hjerte- og lungesygdomme samt sukkersyge hyppigere forekommende hos personer med MS, og dødsfald som følge af disse sygdomme bidrager til den øgede dødelig og gennemsnitligt reducerede levetid hos personer med MS.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Jeg har i august sidste år fået foretaget en MR scanning på baggrund af føleforstyrrelser. MR scanningen var af både min hjerne og ryg. Symptomerne er nu kommet tilbage - 8 måneder efter. Mit spørgsmål lyder således, kan man have ms med en normal scanning?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej

Du oplyser, at du i august sidste år, altså for 9-10 måneder siden, fik lavet em MR-scanning af din hjerne og ryg. Baggrunden var føleforstyrrelser (ikke nærmere beskrevet). Scanningen var normal. Du skriver, at symptomerne er kommet igen, her 8 måneder senere. Du spørger, om man kan have MS med en normal MR-scanning.

SVAR
Det korte svar: Ja.

Det er ikke et krav for at kunne stille MS-diagnosen, at der er forandringer på MR. En normal MR-scanning udelukker ikke 100% sikkert MS. Men den situation er meget sjældent forekommende. I praksis vil der stort altid være forandringer på MR-scanningen ved MS.

Langt de fleste med MS vil have flere plaques på MR-scanningen på det tidspunkt, hvor sygdommen manifesterer sig med de første symptomer. Det ses dog af og til, at der på den første MR-scanning foretaget i forbindelse med de første neurologiske symptomer blot er beskedne MR tegn på en demyeliniserende sygdom, og måske ingen (sikre) forandringer. Hvis der, trods normal MR, fortsat er en klinisk mistanke om MS – eventuelt på grund af udvikling af nye symptomer senere -  kan der derfor være god grund til at gentage MR-scanningen fx ½-1 år efter den første MR.

Den umiddelbare tolkning af dit tilfælde er, at sandsynligheden for at du har MS er lille, idet der kun er tale om et symptom (føleforstyrrelser) og idet MR har været normal. Det kan dog ikke udelukkes med sikkerhed, at der i august var tale om et meget tidligt stadie af MS, som ikke kunne ses på MR. I tilfælde at klar symptomudvikling, kan der være begrundelse for en ny neurologisk vurdering og evt. ny MR-scanning (og måske andre undersøgelser).

Venlig hilsen

Peter Vestergaard

Hej Peter Jeg har en mor med sklerose. Hun har haft sygdommen i ca. 25 år - og er det sidste stykke tid blevet mere og mere svækket. Det skal siges, at hun sidder i kørestol og får hjælp til alt. Hendes blik er blevet mere fjernt, og der har været et par episoder hvor hun \\\"glemmer\\\" at trække vejret. Kan det være et tegn på, at det er den del af hjernen der styrer vejrtrækningen, som er ved at være beskadiget? Eller har det overhovedet noget med sklerosen at gøre? Og kender du evt. udsigterne når dette først rammer sklerosepatienter? Håber du forstod spørgsmålene. På forhånd tak. Mvh Marie

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej Marie
Du skriver med din mor i tankerne. Hun har haft MS i ca. 25 år og hun er på det seneste blevet tiltagende svækket, sidder i kørestol og får hjælp til alt. Du skriver, at hun har påvirkning af vejrtrækningen på den måde, at hun episodisk har vejrtrækningspauser (”kan glemme at trække vejret”). Du spørger, om det kan være tegn på, at den del af hjernen, der styrer vejrtrækningen er beskadiget, eller om det har en helt anden årsag end sclerosen. Du spørger desuden til prognosen desangående.
SVAR

Sygdom/skader visse steder i hjernestammen, der er involveret i reguleringen af vejrtrækningen, kan påvirke vejrtrækningen, herunder give vejrtrækningspauser eller i yderste fald vejrtrækningsstop. Det er sjældent forekommende ved MS, men det kan ske.
Som du meget relevant berører i dit spørgsmål, er det altid vigtigt at være opmærksom på, om et symptom hos en person med MS skyldes vedkomnes MS eller noget andet/en anden sygdom. Med andre ord er det vigtigt at huske, at MS-diagnose ikke er en garanti for at undgå andre helbredsproblemer. Det kan naturligvis være relevant at overveje og evt. undersøge for andre årsager til et symptom end MS, især hvis der er tale om et symptom, det ikke er typisk ved MS.
På baggrund af din beskrivelse af din mors sygdom, må hendes tilstand karakteriseres som fremskreden MS. Når man er hårdt ramt af MS, ses det jævnligt, at vejrtrækningen kan blive truet af følgetilstande til sygdommen. Synkefunktionen kan blive påvirket medførende fx tendens til fejlsynkning og som følge deraf udvikling af luftvejsinfektioner, lungebetændelser. Den motoriske styrke i åndedrætsmusklerne kan blive svækket i en sådan grad, at vejrtrækningen bliver overfladisk og hostekraften svækket. Sådanne forhold kræver opmærksomhed og vejledning ved behandling og pleje.

En konkret prognose kan man ikke angive, men det ligger i sygdommens natur, at den er fremadskridende.

Venlig hilsen
Peter Vestergaard

 

 

Hej, hvordan konstateres MS? Kan man foretage en test og udelukke det?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej

Du stiller to spørgsmål omhandlende MS-diagnosen:

  1. Hvordan konstateres MS?
  2. Kan der foretages en test, der udelukker MS

SVAR

Ad 1:

Der eksisterer ingen enkelt test, prøve eller undersøgelse, som alene kan konstatere/give diagnosen MS. MS-diagnosen er en klinisk diagnose, der stilles ud fra nogle såkaldte diagnostiske kriterier. Ifølge kriterierne skal lægen for at stille diagnosen MS bruge en sygehistorie, en neurologisk undersøgelse samt supplerende undersøgelser, der kan afhænge lidt af den konkrete situation. De vigtigste og hyppigst anvendte supplerende undersøgelser er MR-scanning af hjernen og rygmarven samt analyse af rygmarvsvæsken.

Kernen i de diagnostiske kriterier – altså det der skal til for at konstatere MS - er

  • neurologiske symptomer og fund (hvilket vil sige abnormiteter ved objektiv neurologisk undersøgelse) spredt i tid og sted, samt
  • udelukkelse/usandsynliggørelse af anden mere sandsynlig forklaring på tilstanden.

At symptomerne er spredte i tid betyder, at de er opstået på forskellige tidspunkter. Der skal mindst være 30 dage imellem to episoder (attakker) med nye symptomer, for at de tæller adskilt som to episoder (attakker). Hvis der er tale om gradvist udviklede symptomer (progression) er kravet symptomforværring over mindst et år. Spredningen i sted betyder, at symptomer og fund ikke må kunne forklares med blot en læsion i hjernen eller rygmarven, men at de dokumenterer mindst to læsioner/steder med påvirket funktion i hjernen og rygmarven. MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæsken og evt. andre undersøgelser bruges dels for at udelukke anden sygdom eller skade som forklaring på den neurologiske lidelse, dels til at understøtte diagnosen og i nogle tilfælde muliggøre hurtigere diagnose, idet undersøgelserne kan vise nogle forandringer typiske for og tydende på MS, uden at disse isoleret set dog kan give diagnosen. Alle resultaterne skal ses i en sammenhæng.

Ad 2:

Nej. Der findes ingen test eller undersøgelse, der med sikkerhed alene kan udelukke MS.

I praksis kommer man dog ret langt med en MR-scanning af hjernen + rygmarven og evt. en undersøgelse af rygmarvsvæsken. Hvis der har været neurologiske symptomer i nogen tid (flere måneder til år) som følge af MS, vil der langt oftest kunne påvises forandringer ved disse undersøgelser.

Venlig hilsen

Peter Vestergaard

Hej. Jeg er en kvinde som har haft sklerose i næsten 12 år nu. Der er næsten gået to år siden vi blev gift. Jeg får mange humørsvingninger, og jeg plejer meget ofte at skændes med min mand, og det er altid mig! Jeg kan finde på og blive sur, ked af det og irriteret hvis han ikke giver mig tid. Jeg kan finde på at skrive mange beskeder og opkald, hvor jeg kan få en dårlig samvittighed om hvad har jeg gang i. jeg kan blive sur hvis han ikke svarer mig. jeg er meget sensitiv. jeg frygter nogen gange og tænker, tænk hvis han går fra mig på grund af min opførsel, eller at det godt kan blive for meget, og jeg forstår slet ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg får mine humørsvingninger så kan jeg blive meget sur, og sige alt det jeg har på hjertet. Jeg har det som om jeg ikke kan være alene, har brug for nogen hele tiden, og lige nu har jeg det sådan med min mand! Hvad skal jeg gøre, og kan det skyldes min sygdom eller hvad?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej

Du fortæller, du har haft sclerose i 12 år. Du beskriver nogle symptomer og problemer, du oplever i dit forhold til din mand. Du har humørsvingninger, bliver sur, irriteret og er meget sensitiv. Du oplyser, at dette medfører skænderier og dårlig samvittighed. Frygt for, at det påvirker jeres forhold negativt.

Du spørger, om dine beskrevne symptomer kan skyldes din sygdom. Du beder om råd.

SVAR

Dine symptomer og problemer af psykologisk karakter kan have mange forskellige årsager. En blandt flere muligheder er, at din sclerose spiller ind. Det er velkendt, at der er øget forekomst af humørsvingninger og diverse symptomer af depressiv karakter hos mennesker med sclerose. Jeg har naturligvis ikke mulighed for at vurdere mulige årsagssammenhænge konkret i dit tilfælde. Men jeg tror, du (og din mand) kunne have gavn af hjælp til at få det vurderet og talt om symptomerne og deres betydning for jeres forhold. Jeg vil foreslå, at du, evt. sammen med din mand, overvejer at drøfte problemstillingen med fx din praktiserende læge eller måske en MS-sygeplejerske eller neurolog på den neurologiske afdeling jeg formoder, du er tilknyttet. En anden mulighed kunne også være at bede om en samtale med en af Scleroseforeningens psykologer. Vælg selv, alt efter hvad du føler vil være bedst og lettest for dig. Jeg tror bestemt, der er en god mulighed for at du (og min mand) vil kunne få det bedre.

Venlig hilsen

Peter Vestergaard

 

 

› Se Flere

Stil et spørgsmål til overlæge Peter Vestergaard Rasmussen

Her kan du stille almene spørgsmål om multipel sklerose til vores multipel sklerose ekspert. På siden kan du også finde svar på tidligere stillet spørgsmål. Det er altid en god idé, at se listen igennem, inden du stiller dit spørgsmål. Det kan være, at dit spørgsmål allerede er blevet besvaret, eller at du finder andre brugbare oplysninger.

Opdateret: April 2015
Overlæge
Peter V. Rasmussen

Jeg er Overlæge på Neurologisk Afdeling, Århus sygehus. Multipel sklerose er omdrejsningspunkt i mit kliniske arbejde, dels i Scleroseklinikken, dels på Sclerosecenter Ry og endelig med varetagelse af spasticitetsbehandlinger.