Spørg Eksperten

Hej Peter. Jeg er 58 år og har i 1 1/2 år haft nogle symptomer, men stadig ingen diagnose. Det startede med svimmelhed, søvnbesvær og dårlig stiv motorik i fødderne i sommeren 2017. Det kravlede on and off op i benene til knæene med en stikkende snurrende fornemmelse, og muskelsvaghed, Har også haft det i arme, skuldre, højre og venstre side af bryst og i ryg. Periodiske føleforstyrrelser i ansigtet. Har haft problemer med hård mave og forstoppelse i flere perioder, trods det at jeg altid før har haft regelmæssig normal afføring. Som det er nu er der periodisk summen stikken i begge fødder og underben, og forværret nedsat muskelkraft. (Neurologen siger dog det er nedsat udholdenhed og ikke muskelkraft) Føler indre svimmelhed. Bliver daglig ekstrem træt. Hviler meget uden at sove. Sover kun 3-4 timer om natten. Har fået kognitive problemer i form af dårlig hukommelse og koncentration, nedsat delt opmærksomhed, og overblik. Summen i hovedet/panden. Har problemer med at udføre de daglige småopgaver pga. muskelsvaghed. Har fået foretaget MR scanning af hjernen og foretaget rygmarvsprøve. Har fået at vide at jeg ikke har MS og ALS, mangler dog også MR scanning af ryggen. Har fået oplyst at jeg kan få en 2. Opinion, og overvejer det. Hvad mener du, kan man være sikker på at det ikke er ALS eller MS ? Er mest hjemme, da symptomerne er ubehagelige og plager mig meget. Det ville - selvom det er ubehagelig - være rart med en diagnose.

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du oplyser at du er 58 år og i 1½ år har haft vekslende uforklarede symptomer. Du beskriver symptomer i form af:
Svimmelhed.
Søvnbesvær, sover kun 3-4 timer om natten. Træthed og behov for mange hvil.
Muskelsvaghed og føleforstyrrelser, summende, stikkende, snurrende fornemmelse med vekslende lokalitet (startede i fødderne og kravlede opad i underbenene, senere i arme, skulder, ryg, bryst, ansigt) og varierende over tid, ”on and off”.
Forstoppelse.
Kognitive problemer. Dårlig hukommelse og koncentration. Nedsat opmærksomhed og overblik.
Det fremgår, at du er blevet undersøgt ved neurolog og har fået foretaget MR-scanning af hjernen og ”rygmarvsprøve”. Du har fået at vide, at du ikke har MS eller ALS. Du afventer en MR-scanning af ryggen.
Du spørger, om du kan være sikker på, at du ikke har ALS eller MS?

SVAR
Dine symptomer er uspecifikke. Det er symptomer, der kan have mange forskellige årsager og forklaringer. Flere af dine symptomer er af mulig neurologisk karakter, og det er forståeligt og fornuftigt, at du bliver undersøgt for mulig neurologisk sygdom. Men der er ikke nævnt noget i din beskrivelse, der klart dokumenterer en neurologisk sygdom som årsag eller giver anledning til en velbegrundet specificeret diagnostisk overvejelse.
Hvis der ved en neurologisk undersøgelse ikke er påvist noget abnormt (dette fremgår ikke klart af dit spørgsmål, men jeg formoder, du havde nævnt det, om det var tilfældet?), og MR-scanning af hjernen samt undersøgelse af rygmarvsvæsken ikke har kunnet hjælpe med at give en diagnose, kan du føle dig noget beroliget med, at mange neurologiske sygdomme er usandsynliggjorte eller udelukkede. Dit problem dog, at du stadig har dine symptomer og ingen diagnose. Derfor kan der naturligvis være ønske om og god grund til at undersøge dig yderligere.
Du spørger specifikt til ALS (amyotrofisk lateral sclerose) og MS (multipel sclerose).
ALS kan ikke diagnosticeres på baggrund af en MR-scanning eller rygmarvsvæskeanalyse. Den vigtigste (afgørende) undersøgelse – ud over klinisk neurologisk undersøgelse – er en neurofysiologisk undersøgelse. Din symptombeskrivelse giver dog ikke en grund til at mistænke ALS. ALS giver fx ikke føleforstyrrelser og symptomerne er ikke forbigående eller med ”on and off”-karakter.
Alle dine beskrevne symptomer kunne i princippet være forklaret med MS. Der er dog flere forhold, der taler en del imod den diagnose. Det er ret sjældent, at MS først debuterer med symptomer i din alder. En normal neurologisk undersøgelse taler klart imod MS. Mere end 90% med MS har betændelsesforandringer i rygmarvsvæsken og langt majoriteten af personer med MS har forandringer på MR-scanning af hjernen. Alt i alt må en evt. mistanke om at du har MS være minimal.

Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Hej. Hvordan kan det konstateres?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du spørger hvordan multipel sclerose konstateres.
SVAR
Multipel sclerose (MS) konstateres/diagnosticeres hos en person på baggrund af en neurologisk vurdering af sygehistorien kombineret med en neurologisk undersøgelse, en MR-scanning og oftest også en undersøgelse af rygmarvsvæsken.
Der eksisterer ingen enkelt test, prøve eller undersøgelse, som alene kan give diagnosen MS. MS-diagnosen er en klinisk diagnose, der stilles ud fra nogle såkaldte diagnostiske kriterier. Historisk set har de diagnostiske kriterier undergået en udvikling, og de bliver med års mellemrum revideret, så de passer bedst muligt med den viden man har om sygdommen. De nuværende diagnostiske kriterier hedder ”McDonald 2017-kriterierne”. Jævnfør disse skal lægen for at stille diagnosen MS bruge en sygehistorie, en neurologisk undersøgelse samt supplerende undersøgelser, der kan afhænge lidt af den konkrete situation. De vigtigste og hyppigst anvendte supplerende undersøgelser er MR-scanning af hjernen og rygmarven samt analyse af rygmarvsvæsken.
Kernen i de diagnostiske kriterier er neurologiske symptomer og fund (abnormiteter ved objektiv neurologisk undersøgelse) spredt i tid og sted, samt udelukkelse af anden mere sandsynlig forklaring på tilstanden. At symptomerne og de neurologiske fund er spredte i tid betyder, at de er opstået på forskellige tidspunkter eller udviklet over længere tid. I tilfælde af symptomer udviklet over kort tid (det vi kalder attakker), skal der være mindst 30 dage imellem to attakker med nye symptomer, for at de tæller adskilt som to attakker. Hvis der er tale om gradvist langsomt udviklede symptomer (det vi kalder progression) er kravet symptomforværring over mindst et år. Spredningen i sted betyder, at symptomer og fund ikke må kunne forklares med blot en læsion i hjernen eller rygmarven, men at de neuroanatomisk dokumenterer mindst to læsioner/steder med påvirket funktion i hjernen og/eller rygmarven. MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæsken og evt. andre undersøgelser bruges til dels at udelukke anden sygdom som forklaring på den neurologiske lidelse, dels til at understøtte MS-diagnosen og i nogle tilfælde muliggøre at diagnosen kan stilles tidligere, idet undersøgelserne kan vise nogle forandringer typiske for og tydende på MS. Alle symptomer, neurologiske fund og undersøgelsesresultater skal vurderes i sammenhæng.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Der tales meget om inflammatorisk tilstand. Betyder det at man er kronisk febril og eller har influenza lignende symptomer ?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du anfører, at der tales om en inflammatorisk tilstand og spørger om man er kronisk febril og har influenza lignende symptomer ved sclerose.

SVAR
Nej. Man får ikke feber og infektionssymptomer af multipel sclerose (MS).
Det er vigtigt at holde de to begreber infektion og inflammation adskilte.
Infektion skyldes, at mikroorganismer (bakterier, virus, svamp, parasitter) trænger ind i organismen, formerer sig og giver anledning til symptomer.
Inflammation er betegnelsen af en række komplekse processer i organismen, der kan skyldes en lang række årsager. Inflammation opstår som en reaktion på celle-/vævsbeskadigelse i kroppen fx som følge af fysisk eller kemisk påvirkning eller som en reaktion på infektion. Immunsystemet spiller en central rolle i inflammationsprocesser.
MS er en immunmedieret sygdom, der rammer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og giver anledning til en kronisk inflammatorisk tilstand i centralnervesystemet, men der er ikke tale om en infektion.

Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Leder multipel sklerose ofte til en tidlig død? Hvis ja, hvad sker der så inden i kroppen/nervesystemet der gør at patienten dør af sygdommen?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej
Du spørger om multipel sclerose ofte forårsager tidlig død? Og supplerende hvad forklaringen er på det?

SVAR
Det er veldokumenteret i mange undersøgelser fra adskillige lande, herunder danske opgørelser, at der er en øget dødelighed hos personer med multipel sclerose (MS) sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den øgede dødelighed forbundet med MS er faldet markant gennem de seneste årtier. I Danmark er den gennemsnitlige levetid for en person med MS knap 70 år (mod omkring 80 år i baggrundsbefolkningen).
MS er ikke i sig selv en dødelig sygdom, men der er en øget dødelighed på grund af følgesygdomme til MS.
Det er således yderst sjældent, at den neurologiske sygdom (MS) direkte forårsager dødsfald via dens læsioner i centralnervesystemet (hjerne + rygmarv). Den øgede dødelighed skyldes mange andre årsager i form af senfølger til MS/følgesygdomme og ledsagesygdomme/co-morbiditet. Nogle personer med MS bliver så svækkede af sygdommen, at de dør af infektioner (fx urinvejsinfektioner medførende blodforgiftning, lungebetændelser). Der er en øget forekomst af depressioner hos personer med MS og øget forekomst af selvmord. Desuden er fx nogle hjerte- og lungesygdomme samt sukkersyge hyppigere forekommende hos personer med MS, og dødsfald som følge af disse sygdomme bidrager til den øgede dødelig og gennemsnitligt reducerede levetid hos personer med MS.
Venlig hilsen
Peter Vestergaard

Jeg har i august sidste år fået foretaget en MR scanning på baggrund af føleforstyrrelser. MR scanningen var af både min hjerne og ryg. Symptomerne er nu kommet tilbage - 8 måneder efter. Mit spørgsmål lyder således, kan man have ms med en normal scanning?

Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen

Hej

Du oplyser, at du i august sidste år, altså for 9-10 måneder siden, fik lavet em MR-scanning af din hjerne og ryg. Baggrunden var føleforstyrrelser (ikke nærmere beskrevet). Scanningen var normal. Du skriver, at symptomerne er kommet igen, her 8 måneder senere. Du spørger, om man kan have MS med en normal MR-scanning.

SVAR
Det korte svar: Ja.

Det er ikke et krav for at kunne stille MS-diagnosen, at der er forandringer på MR. En normal MR-scanning udelukker ikke 100% sikkert MS. Men den situation er meget sjældent forekommende. I praksis vil der stort altid være forandringer på MR-scanningen ved MS.

Langt de fleste med MS vil have flere plaques på MR-scanningen på det tidspunkt, hvor sygdommen manifesterer sig med de første symptomer. Det ses dog af og til, at der på den første MR-scanning foretaget i forbindelse med de første neurologiske symptomer blot er beskedne MR tegn på en demyeliniserende sygdom, og måske ingen (sikre) forandringer. Hvis der, trods normal MR, fortsat er en klinisk mistanke om MS – eventuelt på grund af udvikling af nye symptomer senere -  kan der derfor være god grund til at gentage MR-scanningen fx ½-1 år efter den første MR.

Den umiddelbare tolkning af dit tilfælde er, at sandsynligheden for at du har MS er lille, idet der kun er tale om et symptom (føleforstyrrelser) og idet MR har været normal. Det kan dog ikke udelukkes med sikkerhed, at der i august var tale om et meget tidligt stadie af MS, som ikke kunne ses på MR. I tilfælde at klar symptomudvikling, kan der være begrundelse for en ny neurologisk vurdering og evt. ny MR-scanning (og måske andre undersøgelser).

Venlig hilsen

Peter Vestergaard

› Se Flere

Stil et spørgsmål til overlæge Peter Vestergaard Rasmussen

Her kan du stille almene spørgsmål om multipel sklerose til vores multipel sklerose ekspert. På siden kan du også finde svar på tidligere stillet spørgsmål. Det er altid en god idé, at se listen igennem, inden du stiller dit spørgsmål. Det kan være, at dit spørgsmål allerede er blevet besvaret, eller at du finder andre brugbare oplysninger.

Opdateret: April 2015
Overlæge
Peter V. Rasmussen

Jeg er Overlæge på Neurologisk Afdeling, Århus sygehus. Multipel sklerose er omdrejsningspunkt i mit kliniske arbejde, dels i Scleroseklinikken, dels på Sclerosecenter Ry og endelig med varetagelse af spasticitetsbehandlinger.