Spørgmål og svar fra vores MS ekspert Multipel sklerose? Hej. Hvordan kan det konstateres? Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen 30 October 2018 Hej Du spørger hvordan multipel sclerose konstateres. SVAR Multipel sclerose (MS) konstateres/diagnosticeres hos en person på baggrund af en neurologisk vurdering af sygehistorien kombineret med en neurologisk undersøgelse, en MR-scanning og oftest også en undersøgelse af rygmarvsvæsken. Der eksisterer ingen enkelt test, prøve eller undersøgelse, som alene kan give diagnosen MS. MS-diagnosen er en klinisk diagnose, der stilles ud fra nogle såkaldte diagnostiske kriterier. Historisk set har de diagnostiske kriterier undergået en udvikling, og de bliver med års mellemrum revideret, så de passer bedst muligt med den viden man har om sygdommen. De nuværende diagnostiske kriterier hedder ”McDonald 2017-kriterierne”. Jævnfør disse skal lægen for at stille diagnosen MS bruge en sygehistorie, en neurologisk undersøgelse samt supplerende undersøgelser, der kan afhænge lidt af den konkrete situation. De vigtigste og hyppigst anvendte supplerende undersøgelser er MR-scanning af hjernen og rygmarven samt analyse af rygmarvsvæsken. Kernen i de diagnostiske kriterier er neurologiske symptomer og fund (abnormiteter ved objektiv neurologisk undersøgelse) spredt i tid og sted, samt udelukkelse af anden mere sandsynlig forklaring på tilstanden. At symptomerne og de neurologiske fund er spredte i tid betyder, at de er opstået på forskellige tidspunkter eller udviklet over længere tid. I tilfælde af symptomer udviklet over kort tid (det vi kalder attakker), skal der være mindst 30 dage imellem to attakker med nye symptomer, for at de tæller adskilt som to attakker. Hvis der er tale om gradvist langsomt udviklede symptomer (det vi kalder progression) er kravet symptomforværring over mindst et år. Spredningen i sted betyder, at symptomer og fund ikke må kunne forklares med blot en læsion i hjernen eller rygmarven, men at de neuroanatomisk dokumenterer mindst to læsioner/steder med påvirket funktion i hjernen og/eller rygmarven. MR-scanning, undersøgelse af rygmarvsvæsken og evt. andre undersøgelser bruges til dels at udelukke anden sygdom som forklaring på den neurologiske lidelse, dels til at understøtte MS-diagnosen og i nogle tilfælde muliggøre at diagnosen kan stilles tidligere, idet undersøgelserne kan vise nogle forandringer typiske for og tydende på MS. Alle symptomer, neurologiske fund og undersøgelsesresultater skal vurderes i sammenhæng. Venlig hilsen Peter Vestergaard Sklerose - inflammatorisk tilstand? Der tales meget om inflammatorisk tilstand. Betyder det at man er kronisk febril og eller har influenza lignende symptomer ? Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen 27 August 2018 Hej Du anfører, at der tales om en inflammatorisk tilstand og spørger om man er kronisk febril og har influenza lignende symptomer ved sclerose. SVAR Nej. Man får ikke feber og infektionssymptomer af multipel sclerose (MS). Det er vigtigt at holde de to begreber infektion og inflammation adskilte. Infektion skyldes, at mikroorganismer (bakterier, virus, svamp, parasitter) trænger ind i organismen, formerer sig og giver anledning til symptomer. Inflammation er betegnelsen af en række komplekse processer i organismen, der kan skyldes en lang række årsager. Inflammation opstår som en reaktion på celle-/vævsbeskadigelse i kroppen fx som følge af fysisk eller kemisk påvirkning eller som en reaktion på infektion. Immunsystemet spiller en central rolle i inflammationsprocesser. MS er en immunmedieret sygdom, der rammer centralnervesystemet (hjernen og rygmarven) og giver anledning til en kronisk inflammatorisk tilstand i centralnervesystemet, men der er ikke tale om en infektion. Venlig hilsen Peter Vestergaard Tidlig død med multipel sklerose? Leder multipel sklerose ofte til en tidlig død? Hvis ja, hvad sker der så inden i kroppen/nervesystemet der gør at patienten dør af sygdommen? Besvaret af Peter Vestergaard Rasmussen 6 August 2018 Hej Du spørger om multipel sclerose ofte forårsager tidlig død? Og supplerende hvad forklaringen er på det? SVAR Det er veldokumenteret i mange undersøgelser fra adskillige lande, herunder danske opgørelser, at der er en øget dødelighed hos personer med multipel sclerose (MS) sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Den øgede dødelighed forbundet med MS er faldet markant gennem de seneste årtier. I Danmark er den gennemsnitlige levetid for en person med MS knap 70 år (mod omkring 80 år i baggrundsbefolkningen). MS er ikke i sig selv en dødelig sygdom, men der er en øget dødelighed på grund af følgesygdomme til MS. Det er således yderst sjældent, at den neurologiske sygdom (MS) direkte forårsager dødsfald via dens læsioner i centralnervesystemet (hjerne + rygmarv). Den øgede dødelighed skyldes mange andre årsager i form af senfølger til MS/følgesygdomme og ledsagesygdomme/co-morbiditet. Nogle personer med MS bliver så svækkede af sygdommen, at de dør af infektioner (fx urinvejsinfektioner medførende blodforgiftning, lungebetændelser). Der er en øget forekomst af depressioner hos personer med MS og øget forekomst af selvmord. Desuden er fx nogle hjerte- og lungesygdomme samt sukkersyge hyppigere forekommende hos personer med MS, og dødsfald som følge af disse sygdomme bidrager til den øgede dødelig og gennemsnitligt reducerede levetid hos personer med MS. Venlig hilsen Peter Vestergaard › Se Flere Har du et spørgsmål til vores ekspert?