MULTIPEL SKLEROSE
  • VIDEN OM
    • Sygdommen
    • Årsager
    • Diagnose
    • Symptomer
    • Behandling
    • Forskning
  • LIVET MED
    • Tanker og følelser
    • Kroppen
    • Parforhold og singleliv
    • Hverdagen
    • Relationer
    • Graviditet
  • STØTTE TIL
  • Sygdommen
  • Årsager
  • Diagnose
  • Symptomer
  • Behandling
  • Forskning

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af en grundig sygehistorie og en neurologisk undersøgelse, hvor nervesystemets funktion vurderes. Dette kombineres med andre undersøgelser.

 

Der findes ingen enkel og hurtig test for diagnosticering

Diagnosen bygger derimod på en grundig sygehistorie og en neurologisk undersøgelse, hvor nervesystemets funktion vurderes kombineret med andre undersøgelser. Man foretager en såkaldt MR-scanning, undersøger rygvæsken ved hjælp af en lumbalpunktur og endelig måler man, hvor hurtigt nerverne leder signaler. At lægerne skal bruge flere forskellige undersøgelser, betyder også, at det kan tage tid, førend de kan stille diagnosen. Det kan også være nødvendigt at gentage undersøgelserne efter et stykke tid for at sikre diagnosen.

 

Multipel sklerose diagnosticeres gennem bestemte kriterier

Siden 2001 har man haft nogle internationale kriterier, der bliver brugt, når man skal afgøre, om man lider af multipel sklerose eller ej. Disse kriterier kaldes McDonald kriterierne. Kriterierne betyder, at man skal kunne vise, at sygdommen har haft en spredning i både tid og sted. Det vil sige, at der skal være fundet inflammation på forskellige steder i centralnervesystemet ved mindst to lejligheder. Hvis et menneske to gange har haft tydelige symptomer fra forskellige områder af centralnervesystemet, og hvis symptomerne begge gange har varet mere end et døgn, kan en neurolog, under visse omstændigheder, stille diagnosen multipel sklerose – hvis andre årsager allerede er udelukket.

 

En MR-scanning er en af de vigtigste undersøgelser i at stille diagnosen

Med en MR-scanning kan man dels se nye igangværende inflammationer men også ar efter gamle inflammationer, de såkaldte plak, der er forekommet i forskellige dele af centralnervesystemet. Teknikken gør det muligt at stille diagnosen tidligt i sygdomsforløbet. Det er vigtigt, fordi man så kan begynde med den rigtige behandling hurtigere.

En MR-scanner gør det også muligt at se, hvad der sker under selve sygdomsforløbet. Blandt andet kan lægerne følge sygdommens udvikling og desuden kan de følge effekten af det lægemiddel, der skal bremse sygdommen. Der er dog ingen klar sammenhæng mellem fund på MR-scanning og den enkeltes symptomer og forløb.

En MR-scanning udsætter patienten for et magnetfelt

Ved en MR-scanning ligger det menneske, der skal undersøges, inde i en stor, cylinderformet magnet og udsættes dér for et pulserende magnetfelt, der er 10.000 – 30.000 gange stærkere end jordens magnetfelt.

Atomkernerne i vores krop peger normalt i forskellige retninger, men under påvirkningen af det stærke magnetfelt i scanneren rettes de parallelt med hinanden. Det gør, at de slås ud af deres naturlige position. Når magnetfeltet derefter slås fra, og atomkernerne falder tilbage i deres naturlige position, afgiver de radiobølger. Det er disse radiobølger, der ligger til grund for det dannede billede. Radiobølgerne registre- res af MR-scanneren, og en computer omdanner dem til et billede på en skærm. De punkter, hvor der er betændelsestilstande ved multipel sklerose, indeholder mere vand end det omgivende hjernevæv.

På billeder taget i en MR-scanner fremtræder disse punkter oftest som millimeterstore, hvide pletter – også kaldet plak. Men billeder fra en MR-scanner er ikke alene nok til at stille diagnosen multipel sklerose. Det vigtigste er en kortlægning af patientens nuværende og tidligere symptomer samt eventuel funktionsnedsættelse – kombineret med en neurologisk undersøgelse og lumbalpunktur.

 

En rygvæskeprøve kan gøre diagnosen mere pålidelig

En rygvæskeprøve – også kaldet lumbalpunktur – er en undersøgelser af rygvæsken, som har betydning ved diagnosticering af mange forskellige sygdomme i centralnervesystemet, og altså også multipel sklerose. Ved prøven tages nogle milliliter rygvæske ud ved at stikke en tynd nål ind i rygvæskekanalen i lænderegionen. Rygvæske er en klar og farveløs væske, der dannes i hjernens hulrum og omgiver hjernen og rygmarven. Når man har udtaget rygvæsken, bliver den sendt til analyse. Hvis du lider af multipel sklerose, vil undersøgelsen typisk afsløre tegn på inflammation i rygvæsken, noget der gør diagnosen mere pålidelig.

 

Neurofysiologiske undersøgelser kan være en del af diagnosticering

Neurofysiologiske undersøgelser benyttes ikke lige så tit i dag, men de kan stadig være en hjælp ved diagnosticeringen af multipel sklerose. Ved disse undersøgelser registreres, hvordan impulser overføres gennem nervefibrene. For eksempel undersøges nerveledningshastigheden i syns- eller hørebanerne. Man kan også undersøge nervebaner fra arme og ben til hjernen – og omvendt.

 

 

Opdateret: October 2019
  • Share
  • Click to email this to a friend (Opens in new window)
  • Click to share on Facebook (Opens in new window)
  • Click to share on Twitter (Opens in new window)
  • Click to share on Pocket (Opens in new window)
PRINT

“ En MR-scanning er en af de vigtigste undersøgelser i at stille diagnosen.

Spørgmål og svar fra vores MS ekspert

Har du et spørgsmål til vores ekspert?

Kort om

Multipelsklerose.dk er for dig der lever med multipel sklerose, eller gerne vil vide mere om sygdommen.

Viden

  • Magasiner
  • Nyhedsbrev

Dialog

  • Spørg Os
  • Mød bloggerne
  • Kontakt os
© 2015 MULTIPEL SKLEROSE
  • Betingelser, integritetspolitik og databeskyttelse
  • Cookies

loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.