Vidensudviklingen inden for behandlingen af multipel sklerose er omfattende, men lægerne kender endnu ikke årsagen til sygdommen.
De fleste forskere mener, at flere almindelige vira kan aktivere immunforsvaret, og på den måde få multipel sklerose til at bryde ud. Også miljøfaktorer er blevet fremhævet som en mulig forklaring på multipel sklerose. Hvis vi ser på verden som helhed, er der nemlig store geografiske forskelle i udbredelsen af multipel sklerose, og Skandinavien er én af de regioner, hvor multipel sklerose er mest almindelig. Det har betydet, at klimaet og vores kost er kommet i søgelyset, men det er ikke lykkes at finde et endegyldigt bevis.
Det ser altså ud til, at man kan få multipel sklerose via tilfældige hændelser, som for eksempel en virusinfektion i kombination med en vis genetisk disposition, der gør, at immunforsvaret begynder at angribe kroppens egne nervetråde.
Kombinationen af forskellige faktorer er i dag den stærkeste teori. At der skal ske et uheldigt sammenspil mellem flere forskellige faktorer betyder, at man kalder multipel sklerose for en multifaktoriel sygdom.
Det er idag ikke muligt at forudsige, hvem der bliver ramt af de kognitive problemer. Forskningen viser, at omkring halvdelen af alle, der lever med multipel sklerose, har kognitive symptomer i et eller andet omfang. Af dem får omkring hver femte mere markante problemer. Sammenhængen mellem graden af fysiske symptomer om omfanget af kognitive vanskeligheder er ikke ganske klar. Man kan for eksempel godt have kognitive symptomer uden at mærke væsentlige fysiske handicap – og omvendt. Man kan heller ikke sige noget sikkert om, hvornår i sygdomsforløbet de kognitive symptomer udvikles.