Multipel sklerose kaldes for en sygdom med mange ansigter. De mest almindelige symptomer er forstyrrelser på synet, føleforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben.
Symptomerne ved multipel sklerose kan adskille sig meget fra et menneske til et andet. Symptomerne kan også være forskellige fra attak til attak. Myelinet, der omgiver nervefibrene, kan blive inflammeret – altså få betændelse – flere forskellige steder. Både i hjernen, hjernestammen og i rygmarven. Afhængig af hvor inflammationen sidder, får man forskellige symptomer. Forstyrrelser på synet, føleforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben er desværre almindelige symptomer ved multipel sklerose. Du kan måske også opleve, at det er svært at koordinere kroppens bevægelser, dårlig balanceevne, problemer med at gå på toilet eller problemer med at tale.
En lille gruppe af de mennesker, der får multipel sklerose, vil i begyndelsen have mere diffuse – altså spredte og sporadiske – symptomer. Det kan være, at du føler dig meget træt, og måske har du svært ved at huske eller koncentrere dig. Måske har du svært ved at planlægge en opgave på arbejdet eller løse problemer, f.eks. skrive en indkøbsseddel eller planlægge en familiefest. Det kaldes også kognitive problemer.
Synsnedsættelsen skyldes en inflammation i synsnerven. For nogle er dette det første symptom. Oftest er det kun det ene øje, der påvirkes. Synsnervebetændelsen medfører forskellige grader af synsnedsættelse, tågesyn samt dårligere kontrast- og farvesyn. Der kan også forekomme smerte bag øjet – især ved øjenbevægelser. Synet bedres gradvist efter en synsnervebetændelse og bliver ofte, men ikke altid, normalt igen.
En del mennesker som lever med multipel sklerose rammes i mere eller mindre grad af nedsat muskelkraft igennem sygdommens forløb. Årsagen til de fysiske symptomer er skader på de nervefibre, der fører de motoriske signaler i centralnervesystemet, altså de signaler, der styrer musklerne.
Hvis du mister muskelkraft på grund af multipel sklerose, kan det ske som en kortvarig forværring – eller som en gradvis proces uden bedring. Et andet fysisk symptom ved multipel sklerose er føleforstyrrelser. For eksempel en prikkende, stikkende, sovende eller brændende fornemmelse i en arm eller et ben. Føleforstyrrelser kan også forårsage nedsat følesans, eller at huden er overfølsom, så berøring føles ubehagelig eller ligefrem gør ondt. Andre funktioner, der kan blive påvirket, er din evne til at se, tale og synke.
Vores evne til at holde balancen og koordinere kroppens bevægelser styres hovedsageligt af lillehjernen. Multipel sklerose kan føre til problemer med at holde balancen og evnen til at koordinere, hvis man får inflammationer i netop lillehjernen. Symptomet kaldes for ataxi.
Hvis du har nedsat evne til at holde på vandet, lider du af inkontinens. Inkontinens opleves oftest som dryp eller hele ufrivillige vandladninger. Årsagen kan være spasmer eller en overfyldt blære, der løber over. Problemet med ufrivillig vandladning kan i nogle tilfælde afhjælpes ved at styrke muskulaturen med øvelser for bækkenbunden.
Det kan blive nødvendigt at tømme blæren manuelt ved hjælp af et tyndt kateter, der føres op i den. Metoden kaldes Ren Intermittent Katerisering (RIK), og en urolog eller sygeplejerske kan lære dig selv at udføre tømningen.
Mennesker som lever med multipel sklerose kan blive ramt af forstoppelse. Årsagen er, at tarmenes motorik – altså tarmenes bevægelser – kan blive dårligere som følge af multipel sklerose. Mangel på motion og inaktivitet kan også give forstoppelse. Problemer med forstoppelse er også knyttet til vores toiletvaner. Muskelstivhed (spasticitet) kan blive forværret, hvis man har forstoppelse.
Kosten bør indeholde meget fiber. Spis frugt, rå grøntsager og fuldkornsbrød. Fibrene gør afføringen blød og stimulerer tarmene. Gå på toilettet så snart du føler trang. Drik tilstrækkeligt, da det forhindrer at afføringen tørrer ud. Kaffe, et glas varmt vand og en fuld mave stimulerer tarmene. Din psyke har stor indflydelse på dine tarme. Hvis du bekymrer dig for meget over ikke at komme på toilettet, bliver det ofte bare værre.
Desværre er det ikke usædvanligt, at skader eller sygdom i centralnervesystemet, som multipel sklerose, kan udløse en særlig type nervesmerte. Smerten kaldes central nervesmerte. Omkring 30% af alle mennesker, som lever med multipel sklerose, bliver ramt af denne form for smerter. Smerten føles og opleves i kroppen, eksempelvis i ansigtet, armene eller benene. Central nervesmerte kan opstå allerede tidligt i sygdomsforløbet, og den fortsætter ofte over en længere periode.
Af og til forekommer den centrale nervesmerte dog kun ved attakker. Smerte er en individuel og personlig følelse. Det betyder, at det er den enkeltes oplevelse af smerten, der styrer, hvor belastende smerten er for ham eller hende. Mennesker er ikke lige følsomme og vi oplever smerte forskelligt. Ofte beskrives nervesmerte som en murrende, brændende, stikkende, isnende, kløende og skærende smerte. Smerten kan komme i korte stød eller være vedvarende. Tit opleves flere af disse smertetyper samtidig.
Mennesker, som lever med multipel sklerose, kan præcis som alle andre rammes af ‘almindelige smerter’. Nakke-, ryg- og ledsmerter er ligesom hovedpine lige så almindelige blandt mennesker, som lever med multipel sklerose, som hos andre mennesker. Måske fører multipel sklerose til, at man belaster sin krop forkert på grund af en dårligere bevægelighed eller på grund af nedsat kraft og funktion i arme og ben. Der findes også andre typer smerte, der kan forekomme ved multipel sklerose. Synsnervebetændelse fører tit til forbigående smerter bag ved øjet. En særlig form for jagende ansigtssmerte, såkaldt trigeminusneuralgi, kan af og til forekomme. Smerter kan også opstå på grund af ukontrollerbare muskelsammentrækninger, såkaldt spasticitetssmerte.
Trætheden ved multipel sklerose adskiller sig fra det, vi alle sammen kan opleve, hvis vi for eksempel har sovet for lidt eller føler os udkørte. For at skelne sklerosetrætheden fra andre former for træthed plejer man at kalde den for ”fatigue”. En del mennesker har en vedvarende fatigue, nogle kun under et attak, mens den hos andre kan forværres eller komme i tilknytning til anstrengelse og/eller varme.
Fatigue beskrives tit som en overvældende træthed og følelse af udmattelse – og opleves af mange menensker som lever med multipel sklerose som det sværeste og mest invaliderende symptom. Det begrænser arbejdsevnen og indvirker negativt på livskvaliteten. Det faktum, at symptomet er ”usynligt”, gør også, at mange mennesker føler sig misforståede af deres omgivelser, der kan opfatte dem som uinteresserede, initiativløse og sløve.
Spasticitet skyldes en øget aktivitet i muskler og sener på grund af, at der mangler de signaler fra hjernen, som normalt ville bremse bevægelserne. Det fører til krampeagtige spændinger i en eller flere muskelgrupper og desuden kan du opleve at musklerne trækker sig sammen i ryk.
Kroppen reagerer på muskelsammentrækningen, men du kan ikke styre den med din viljekraft. Der kan optræde milde symptomer i form af en følelse af muskelspænding, men også meget svære symptomer med smertefulde kramper, der ikke kan kontrolleres. Stivhed og muskelkramper kan forværres, hvis man har fuld blære, forstoppelse, urinvejsinfektion, liggesår eller er nedkølet.
Symptomerne kan også udløses af tætsiddende tøj eller uventet kropskontakt med et andet menneske. Faktum er at der er risiko for at leddene bliver mere stive, hvis de holdes i den samme position for lang tid på grund af muskelstivhed.
Årsagen til et attak er, at en betændelse, en inflammation, i centralnervesystemet blusser op. Det udløser forskellige symptomer. Hvor alvorlige symptomerne er, afhænger af, hvor voldsom betændelsen er, og hvor i centralnervesystemet den rammer. Efter et stykke tid vil attakket som regel klinge af igen – men inflammationen kan efterlade ar (plak) i centralnervesystemet og give vedvarende symptomer.
Et attak bliver udløst af en ny betændelse i centralnervesystemet. Et såkaldt pseudo-attak eller falsk attak skyldes ikke en ny eller aktiv betændelse. Det kan i stedet opstå ved en infektion, hvis du har feber, er stresset eller på anden måde belastet.
Et pseudo-attak giver tit symptomer, som du genkender fra tidligere attakker. Men et pseudo-attak plejer at være kortere og mildere end et almindeligt attak. Det plejer også at gå over, når årsagen er forsvundet, for eksempel når feberen har lagt sig.